Catilina

Catilina

The Project Gutenberg EBook of Catilina, by Henrik Ibsen This eBook
is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no
restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
under the terms of the Project Gutenberg License included with this
eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Catilina
Author: Henrik Ibsen
Release Date: September 6, 2005 [EBook #16665]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK CATILINA
***

Produced by Louise Hope, Jim Wiborg, David Starner and the Online
Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net

[Illustration: HENRIK IBSEN i trediveårsalderen]
Henrik Ibsen
SAMLEDE VÆRKER

Mindeudgave
Første Bind

Kristiania og København Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Centraltrykkeriet KRISTIANIA 1908
* * * * *
CATILINA
(1850)
* * * * *
Forord til Anden Udgave.
Dramaet "Catilina", det arbejde, hvormed jeg betrådte forfatter-banen,
er skrevet i Vinteren 1848-49, altså i mit enogtyvende år.
Jeg befandt mig dengang i Grimstad, henvist til ved egne kræfter at
erhverve det fornødne til livsophold og til undervisning for at kunne gå
op til student-eksamen. Tiden var stærkt bevæget. Februar-revolutionen,
opstandene i Ungarn og andetsteds, den slesvigske krig,--alt dette greb
mægtigt og modnende ind i min udvikling, hvor ufærdig den end længe
bagefter vedblev at være. Jeg skrev rungende opmuntringsdigte til
Magyarerne om, til fromme for friheden og menneskeheden, at holde
ud i den retfærdige kamp mod "tyrannerne"; jeg skrev en lang række
sonetter til kong Oskar, nærmest, såvidt jeg husker, indeholdende en
opfordring om at sætte alle smålige hensyn tilside og ufortøvet, i
spidsen for sin hær, at rykke; brødrene til hjælp på Slesvigs yderste
grænser. Da jeg nu for tiden, i modsætning til dengang, betviler at mine
vingede opråb vilde i nogen væsentlig grad have gavnet Magyarernes
eller Skandinavernes sag, så ansér jeg det for heldigt at de forblev
indenfor manuskriptets halvprivate område. Afholde mig kunde jeg dog
ikke fra ved mere løftede anledninger at udtale mig i en med mine

digtninger overensstemmende passioneret retning, hvilket imidlertid
ikke,--hverken fra venner eller ikke-venner,--indbragte mig andet end
det tvilsomme udbytte, af de første at hilses som anlagt for det ufrivillig
morsomme, medens andre fandt det i højeste måde påfaldende at et
ungt menneske i min underordnede stilling kunde give sig af med at
drøfte ting, som end ikke de selv dristede sig til at have nogen mening
om. Jeg skylder sandheden at tilføje at min optræden, i forskellige
forholde, heller ikke berettigede til synderligt håb om at samfundet i
mig turde påregne nogen tilvækst af borgerlige dyder, ligesom jeg også
ved epigrammer og karrikaturtegninger lagde mig ud med flere, der
havde fortjent det bedre af mig, og hvis venskab jeg i grunden satte pris
på. Overhovedet,--medens en stor tid stormede udenfor, befandt jeg
mig på krigsfod med det lille samfund, hvor jeg sad indeklemt af
livsvilkår og omstændigheder.
Således var stillingen, da jeg under forberedelserne til eksamen
gennemgik Sallusts "Catilina" samt Ciceros taler imod sidstnævnte. Jeg
slugte disse skrifter, og nogle måneder efter var mit drama færdigt.
Som man af min bog vil se, delte jeg ikke dengang de to gamle
romerske skribenters opfatning af Catilinas karakter og handlemåde, og
jeg er endnu tilbøjelig til at tro at der dog må have været adskilligt stort
eller betydeligt ved en mand, med hvem majoriteternes ufortrødne
sagfører Cicero ikke fandt det hensigtsmæssigt at give sig ikast,
forinden tingene havde taget en sådan vending, at der ikke længere var
nogen fare forbunden med angrebet. Erindres bør det også, at der gives
få historiske personer, hvis eftermæle har været mere udelukkende i
modstandernes vold, end Catilinas.
Mit drama blev skrevet i nattetimerne. Fra min gode og skikkelige men
af sin bedrift helt og holdent optagne principal måtte jeg så godt som
stjæle mig fritimer til at studere, og fra disse stjålne studietimer stjal jeg
igen øjeblikke til at digte. Der blev således ikke synderlig andet end
natten at ty til. Jeg tror, at dette er den ubevidste årsag til at næsten hele
stykkets handling foregår ved nattetid.
En for omgivelserne så uforståelig kendsgerning, som den, at jeg
befattede mig med at skrive skuespil, måtte naturligvis holdes

hemmelig; men ganske uden medvidere kan en ty veårig digler ikke
godt forblive, og jeg betroede derfor to jævnaldrende venner, hvad der i
stilhed beskæftigede mig.
Vi tre knyttede store forventninger til "Catilina" da det var bleven
færdigt. Først og fremst skulde det nu renskrives for, under et opdigtet
forfatternavn, at indleveres til teatret i Kristiania, og derhos skulde det
offentliggøres gennem trykken. Den ene af mine troende og trofaste
påtog sig at levere en smuk og tydelig kopi af mit rå urettede udkast, et
hverv, hvilket han udførte til den grad samvittighedsfuldt, at han end
ikke glemte en eneste af de utallige tankestreger, som jeg i
produktionens hede havde anbragt overalt,