Catilina | Page 3

gennemlevede som p? en helhed, da g?r jeg det med en tak for alt og en tak til alle.
Dresden i Februar 1875.
Henrik Ibsen.

PERSONERNE:
LUCIUS CATILINA, en adelig Romer. AURELIA, hans hustru. FURIA, en vestalinde. CURIUS, Catilinas sl?gtning, en yngling. MANLIUS, en gammel kriger. LENTULUS, } COEPARIUS, } GABINIUS, } unge adelige Romere. STATILIUS, } CETHEGUS, } AMBIORIX, } Allobrogernes udsendinger. OLLOVICO, } EN OLDING. PRESTINDER og TJENERE i Vestas tempel. GLADIATORER og KRIGERE. ALLOBROGERNES LEDSAGERE. SULLAS GENF?RD.
(F?rste og anden akt foreg?r ved og i Rom, tredje akt i Etrurien.)

F?RSTE AKT.
(Ved den flaminiske landevej udenfor Rom. En tr?bevokset bakke ved vegen. I baggrunden fremrager stadens h?jder og mure. Det er aften.)
(Catilina st?r oppe p? bakken mellem buskerne, l?net til en tr?stamme.)
CATILINA. Jeg m?! Jeg m?; s? byder mig en stemme i sj?lens dyb,--og jeg vil f?lge den. Kraft ejer jeg, og mod til noget bedre, til noget h?jere, end dette liv. En r?kke kun af t?jlesl?se gl?der--! Nej, nej; de fyldestg?r ej hjertets trang. Jeg sv?rmer vildt! Kun glemsel er min higen. Det er forbi! Mit liv har intet m?l. (Efter et ophold.) Hvad blev der vel af mine ungdomsdr?mme? Som lette sommerskyer de forsvandt. Kun nag og skuffelse de lod tilbage;-- hvert modigt h?b har sk?bnen r?vet mig. (sl?r sig for panden.) Foragt dig selv! Foragt dig, Catilina! Du f?ler ?dle kr?fter i dit sind;-- og hvad er m?let for din hele str?ben? Kun m?ttelse for sanseligt beg?r. (roligere.) Dog, stundom end, som nu i denne time, en l?nlig l?ngsel ulmer i mit bryst. Ah, n?r jeg ser mod staden hist, det stolte, det rige Roma,--og den uselhed og det ford?rv, hvortil det l?ngst er sunket, fremtr?der klart som solen for mit syn,-- da r?ber h?jt en stemme i mit indre: v?gn, Catilina;--v?gn, og vord en mand! (afbrydende.) Ak, det er g?glev?rk og nattens dr?mme og ensomhedens ?ndefostre kun. Ved mindste lyd fra virklighedens rige de flygter ned i sj?lens stumme dyb.
(Allobrogernes udsendinger, Ambiorix og Ollovico, med sine ledsagere kommer nedover landevegen uden at bem?rke Catilina.)
AMBIORIX. Se hist vor rejses m?l! Se Romas mure! Mod himlen st?r det h?je Kapitol.
OLLOVICO. Det Roma er? Italiens herskerinde, og snart Germaniens,--Galliens og m?sk��.
AMBIORIX. Desv?rre, ja;--s? t?r det engang vorde; og sk?nsell?st er Romas herredom; den undertvungne tynger det til jorden. Nu f?r vi se, hvad lod vort folk kan vente: om her er v?rn mod kr?nkelserne hjemme, og fred og ret for Allobrogers land.
OLLOVICO. Det vil os sk?nkes.
AMBIORIX. Lad os h?be s?; thi endnu v��d vi ingenting med visshed.
OLLOVICO. Du frygter, synes det?
AMBIORIX. Med skellig grund. Nidk?r var Roma stedse for sin magt. Og kom ihug at dette stolte rige af h?vdinger ej styres, som hos os. Derhjemme r?der vismand eller kriger,-- i kl?gt den ypperste, i strid den st?rste; ham k?rer vi til f?rer for vor stamme, til dommer og til hersker for vort folk. Men _her_--
CATILINA (r?ber ned til dem). --her r?der vold og egennytte;-- ved list og r?nker blir man hersker her!--
OLLOVICO. O, ve os, br?dre,--han har os beluret!
AMBIORIX (til Catilina). Er s? den ?delb?rne Romers skik? Et kvindev?rk er det i vore dale.
CATILINA (stiger ned p? vejen). Frygt ikke;--spejden er ej min bedrift; tilf?ldig kun jeg h?rte eders tale.-- Fra Allobrogerlandet kommer I? I Roma tror I retf?rd er at finde? Vend om! Drag hjem! Her r?der tyranni og uretf?rd langt mer end nogensinde. En republik af navnet er det vel; og dog, hver borger er en bunden slave, forg?ldet, og afh?ngig som en tr?l af et senat--tilfals for gunst og gave. Forsvunden er den fordums samfunds-?nd, det frisind, Roma havde f?r i eje;-- liv, sikkerhed, er af senatets h?nd en n?de, som med guld man m? opveje. Her g?lder magtsprog, ej retf?rdighed; den ?dle st?r af v?lden overskygget--
AMBIORIX. Men sig,--hvo er da du, der bryder ned den grund, hvorp? vort hele h?b var bygget?
CATILINA. En mand, der f?ler varmt for friheds sag; en fiende af uretf?rdigt v?lde; en ven af hver en undertrykt, hver svag,-- med lyst og mod den m?gtige at f?lde.
AMBIORIX. Det stolte Romerfolk--? Ah, Romer, svar;-- du sikkert vil os fremmede bedrage. Er det ej mere, hvad det fordum var: tyranners skr?k, beskytter for den svage?
CATILINA (peger mod staden og siger): Se, Allobroger,--hist p? h?jden truer, med herskertrods, det store Kapitol. Se, hvor i r?dlig aftenglans det luer ved sidste blinket ifra vestens sol.-- S? flammer ogs? Romas aftenr?de; dets frihed hylles ind i tr?ldoms nat.-- Dog, p? dets himmel snart en sol skal gl?de; og for dens str?ler svinder mulmet brat.
(han g?r.)
(En s?jlegang i Rom.)
(Lentulus, Statilius, Coeparius og Cethegus kommer ind i ivrig samtale.)
COEPARIUS. Ja, du har ret; det vorder stedse v?rre. Hvad enden bliver, v��d jeg ikke selv.
CETHEGUS. Ej! aldrig falder det mig ind at t?nke p? enden. ?jeblikket nyder jeg. Hver gl?dens sk?l jeg stikker ud--og lader: det hele g? sin egen sk?ve