Ambrosius | Page 3

heller ikke saa slemt. I Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa mange andre l?se Fugle gj?r hver Dag, baade Skader og St?re og Finker og hvad de allesammen hedder. De flyver da baade ud og ind i Haven, skal jeg troe.
Abigael. Det var en underlig Tale den. Er I kanskee en Fugl?
Ambrosius. Saam?nd, naadige Fr?ken! Jeg synger med mit N?b, ligesom de andre Fugle med deres, og kan jeg ikke flyve, saa kan jeg dog hoppe. Kanskee faaer jeg ogsaa Vinger med Tiden!
Abigael. Og bliver til en Skade--ja I seer ud derefter. Men naar Skaderne skr?pper for n?sviist, saa skyder man dem.
Ambrosius. Men om jeg nu blev til en Sangfugl og satte mig i Tr?et udenfor Eders Vindue, vilde I saa endda lade mig skyde?
Abigael. Jeg t?nker ikke, det gjordes behov, al den Stund vi har Katte nok paa Gaarden. Men lad det nu faae en Ende med den Fuglesnak! Jeg vil forlade Jer Eders Dristighed, siden I ellers er anbefalet som en skikkelig Person. Hvor kommer I fra?
Ambrosius. Siden jeg forlod Kj?benhavn for tre Aar siden, har jeg konditioneret paa forskjellige Steder. I det sidste Fjerdingaar har jeg l?st med Pogene i Vissenbjerg Skole under Degnens Sygdom.
Abigael. I er jo Student; hvorfor har I overgivet Studeringen?
Ambrosius. Ak, naadige Fr?ken! det var saadan en Skj?bne. Jeg har havt smaa Kaar fra Barndommen af og har v?ret vant til at hj?lpe mig med Lidt. Et Korn her, et Korn hist, ligesom Fuglene, vi talte om f?r. Nogle Skillinger havde jeg sparet sammen, da jeg forlod Skolen i Odense, og en Tid fik jeg frit Bord paa Klosteret i Kj?benhavn. Siden l?ste jeg en Stund for Kosten med en ung Person, som var S?n af en Viintapper, jeg kjendte. Men han skulde til Tydskland i L?re, og saa blev der slaaet Prop i den Flaske. Imidlertid, forknyt har jeg aldrig v?ret; jeg boede paa et Tagkammer og slog mig igjennem som jeg kunde, #(til Bodil).# Ja, Eders Kj?rest, Jomfru Bodil, har v?ret mig en trofast Ven. Han havde saa vist heller ikke Overflod; men hvad han havde, det deelte han med mig af et villigt Hjerte. Og sommetider gav han mig en Pr?ken oven i Kj?bet, maa I troe.
Bodil. En Pr?ken?
Ambrosius. Ja, naar jeg ikke hang stadig nok i B?gerne. Han gik nu altid midt ad Kongeveien, skal jeg sige Jer; jeg havde gjerne saadan et lille Svinke?rind til H?jre og Venstre.
Abigael. Ja, har I v?ret saa vidtl?ftig i Alt, som I er i Eders Tale, saa undrer det mig ikke, at Hans Lauritsen blev utaalmodig. Jeg spurgte, hvorfor I overgav Studeringen.
Ambrosius. Nu kommer det, naadige Fr?ken! nu kommer det. Ret som jeg var bedst i Gang med at l?se og havde faaet udbetalt en liden Arv, som var tilfalden mig efter en Velynder--gik det Hele op i R?g.
Abigael. Hvad gik op i R?g?
Ambrosius. Alle mine Eiendele, mine B?ger, min Smule Kl?der, min Seng--og Pengene med, som jeg havde syet ind i min Hovedpude. Det var i den store Ildebrand, som overgik Kj?benhavn for tre Aar siden. Jeg var gaaet et Par Miil ud i Landet, for at sige Farvel til Skoven, som begyndte at faae gule Blade. Og da jeg kom tilbage, h?rte jeg Klokkerne kime og saae Luerne slaae iveiret. Saa var min Klokke slaaet, og der var ikke Andet for mig at gj?re, end at reise over til mit Hjemsted her i Fyen og friste Livet som jeg kunde. See, saadan gik det til, naadige Fr?ken, og jeg takker Gud for det ikke gik v?rre.
Abigael. Saa maa I v?re n?isom. Mig synes ikke, I har Stort at takke for, efter hvad I der beretter. Hvad mener du, Bodil?
Bodil. Vorherre har dog sparet ham Liv og Helsen. Han kunde jo v?re omkommen i det br?ndende Huus eller have mistet sin F?rlighed for bestandig.
Abigael. Liv og Helsen! Ja, naar man ikke forlanger Andet. Det har jo hver en Oxe, der gaaer for Ploven, og hver en Bonde, der gaaer bag. #(til Ambrosius.)# Men det er jo heldigt, I kan n?ies med Lidt, siden der ikke er beskaaret Jer Mere.
Ambrosius. Lidt! Kalder I det Lidt, at jeg lever, at jeg kan flytte min Fod og drage min Aande? At jeg kan f?le Solen varme mig og Vinden k?le min Pande? Er det lidt, at Vorherre hver Aften t?nder sine Stjerner for mig og lader Maanen lyse heelt ind i mit Kammers? At jeg kan l?gge mit Hoved til Hvile med hans hellige Ord og vaagne styrket og frisk til min Gjerning, naar Dagen gryer? Herre, min Gud, hvor I maa v?re rig, naar I kan kalde alt det Lidt!
Abigael #(koldt).# Hvad der er Meget for En, kan v?re Lidt for en Anden. Det er ellers Skade, I ikke fik Attestats, for I pr?ker godt. Men I kan jo