Ambrosius | Page 2

har den i det mindste hverken sat Rod eller Spire, og Junker Claus er dog ikke den eneste Mand, som har dandset med mig og sagt mig smukke Ting. For den Sags Skyld kunde jeg ligesaa gjerne gifte mig med Christen Skeel eller J?rgen Friis eller Erik Trolle--thi derudi er den Ene som den Anden, at jeg kan vinde dem Alle om en Finger. Og hvem veed, hvad jeg gj?r? Jeg har endnu ikke givet mit L?fte, og til Syvende og sidst er det dog mig, det angaaer. Jeg vil selv v?lge Strikken, sa'e Tyven, det er mig, som skal h?nges!... Nu maae de vel forresten snart v?re her. Naar min Fader er med, gaaer det rask, og der er Heste nok at skifte med. See engang ud, om du ikke faaer ?je paa Vognen.
Bodil #(gaaer op imod Baggrunden og seer ud til H?ire).# Nei, endnu er der Intet at see; der er ikke en levende Sj?l paa hele Veien. Jo, fra den anden Kant kommer der En.
Abigael #(som har sat sig paa B?nken).# En Bonde?
Bodil #(skygger med Haanden for ?inene).# Nei, skj?nner jeg ret, er han kj?bstadkl?dt.... Det var da en underlig En! Han gaaer barhovedet midt i Solskinnet og b?rer Hatten paa en Kj?p.
Abigael. Kommer han her forbi?
Bodil. Ja, det maa han vel, og han skrider rask til. Kanskee det er den nye Skriverkarl, som den naadige Herre har f?stet!
Abigael. Paa din Anbefaling.
Bodil. Ja, det vil da sige paa min Kj?restes, for selv er jeg ikke kjendt med ham. Men han har gaaet i Skole med Hans Lauritsen, og de fulgtes ad til Akademiet i Kj?benhavn.... H?r, kan I h?re ham synge? #(Bag Scenen lyder en munter Sang, som efterhaanden kommer n?rmere.)# Det er bestemt ham, for jeg veed, han skal have en kj?n R?st, og Viser kan han ogsaa digte.
Abigael. Ei, ei! det maa jo v?re en sjelden Fugl af en Skriver.
Bodil. Der er han!
#(Abigael vender sig og seer tilbage, uden selv at sees. Ambrosius, kommer rask ind fra Venstre hiinsides Gj?rdet. Han b?rer Hatten og en lille Vads?k paa sin Stok, og en Luth i et Baand paa Ryggen. Midt for Scenen standser han i Solskinnet, seer ind i Haven og faaer ?ie paa Bodil.)#

ANDEN SCENE.
_De Forrige. Ambrosius_.
Ambrosius. Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude at spadsere? I har vel hjemme her, kan jeg t?nke. F?rer denne Vei ret op til Gaarden?
Bodil. Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og fornemme Gj?ster. For Tyendet og Hovb?nderne gaaer Veien om ad Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at f?lge, naar de har ?rind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til H?ire.
Ambrosius. H?rer I kanskee til Tyendet?
Bodil. Jeg er Kammerpige hos den naadige Fr?ken.
Ambrosius. Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kj?rlig Hilsen til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi lidt, nu kommer jeg over til Jer.
Bodil. Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kj?nt gaae tilbage, om ad Ladegaarden.
Ambrosius. Skam, der gj?r! Skulde jeg nu vende om igjen? Hvor I gaaer, kan jeg vel og tr?de, omendskj?ndt mine F?dder er st?rre end Jeres. Vi er jo dog Tyende begge to. #(Han springer over Gj?rdet.)# Saa, her har I mig! Og nu rigtig Goddag #(ryster hendes Haand)# og velkommen hid, Ambrosius! Ja, det var Jer, som skulde sagt det. Jeg havde Brev fra Jer F?stemand--idag er det fjorten Dage siden. I veed vel, Attestatsen staaer for D?ren. Saasnart han har absolveret den, reiser han hjem og kommer hid paa Veien. Det skal blive L?ier! Vi har ikke seet hinanden i tre Aar. #(Han har imens taget en Flaske op af Lommen.)# Hans Skaal, den ?rlige Karl! Og gid han maa faae Kaldelse, inden Aaret er omme! #(drikker.)# See saa, nu er den Flaske t?mt! Jeg fik den i Kroen, hvor jeg overnattede--den kostede mig kuns en Vise. Vil I fylde den igjen, skal I faae samme Betaling. #(Seer sig om.)# Naa, saa det er Baronens Have. Der er ellers nok saa kj?nt udenfor, synes mig; der har man en friere Udsigt.
Abigael. Saa skulde I v?re bleven derude.
Ambrosius. Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting!
Bodil. I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den naadige Fr?ken.
Ambrosius #(med Hatten i Haanden).# Fr?kenen!
Abigael #(fornemt).# I er temmelig dristig, at I saaledes bryder ind i Haven uden Forlov. Gjorde jeg Jer Eders Ret og besv?rede mig derover, kunde I vente at blive jaget af Gaarde som en L?sg?nger.
Ambrosius #(stolt)# En L?sg?nger! #(godmodig).# Naa ja, det er jeg vel i Grunden og, det kan Fr?kenen have Ret i. Men nu skulde jeg jo pr?ve paa at slaae mig fast, saa det var ondt nok, om jeg blev jaget paa D?ren med det samme ... I mener det vist