Ved vejen | Page 5

alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at h?re, naar Thora Berg gik hjem fra Selskab.
Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med ?jnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme:
-Det har Thora sagt....
Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget. Men om Eftermiddagen, naar de spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet--til Koncerterne naar Milit?ret spillede, hver anden Onsdag--talte de sammen. Tinka blev altid ganske r?d i Hovedet, naar de m?dtes....
I Pavillonen var det ogsaa f?rste Gang, hun havde gjort Bekendtskab med Bai ... Han havde straks den f?rste Aften danset mest med hende.
Og naar de l?b paa Sk?jter, b?d han hende altid op til at l?be. Det var som de fl?j, og n?sten som han bar hende ... Han kom ogsaa hjemme.
Alle Veninderne drillede hende, og hun fik ham altid, naar de "skrev Sedler" og "En gik ud" og naar der blev "t?nkt paa noget" ... Det var altid Bai, og saa blev der en Latter.
Og hjemme talte Moderen altid om ham.
Saa kom Forlovelsestiden, og hun havde altid En at gaa med, i Kirken om S?ndagen, og om Vinteren, naar der var Skuespillere, i Theatret og altid ... Og da Bai fik Stilling, kom den travle Tid med Udstyr og Indretning og alt det ... Veninderne hjalp hende med de mange Navne, der var at sy, og alt, hvad der skulde s?mmes....
Det var Sommerdage, og de sad oppe i Lysthuset allesammen. Symaskinen gik, den lagde S?m, og den f?stede Ende.
Og de drillede hende og lo og pludselig f��r de op og fl?j ud i Haven og rendte Pl?nen rundt under St?j og Latter, vilde som en Flok F?l....
Tinka var den stilleste af dem.
Der var en Hvisken med Veninderne i alle Kroge og Sysammenkomster hos Levys, hvor de syede det T?ppe, Tinka skulde staa Brud paa foran Alteret--og Sang?velser til Salmerne de skulde synge i Koret....
Saa kom Dagen og Vielsen i den pyntede Kirke--den var saa fuld, Ansigt ved Ansigt. Oppe ved Orgelet stod alle de unge Piger. Tinka nikkede op og takkede og gr?d igen. Hun havde gr?dt hele Tiden som en Vandhane.
Og saa kom de herover til Stilheden.
I Begyndelsen af sit ?gteskab var Tinka skr?mt og altid ?ngstelig, som om nogen vilde overfalde hende.
Der var saa meget, som hun ikke havde t?nkt sig, og Bai var saa voldsom i meget, hun mest bare led ved og taalte, skr?mt og usikker som hun var....
Hun var ogsaa saa ganske fremmed og kendte slet ingen....
Siden kom der en Tid, hvor hun blev mere modtagelig, mest saadan lad efterh?ngende, som det laa i hendes Natur.
Hun sad inde hos sin Mand i Kontoret med sit H?klet?j, og hun saa' paa ham, som han sad b?jet over sit Bord--Haaret, der kr?llede, faldt lidt ned over hendes Pande.
Hun rejste sig og gik hen til ham og lagde Armen om hans Hals og vilde helst blive staaende saadan ind til ham, stille--l?nge v?re saadan n?r ved ham:
-Min Pige, jeg skriver jo, sagde Bai.
Hun b?jede sin Nakke hen til hans Mund og han kyssede den.
-Maa jeg saa skrive, sagde han, og kyssede hende en Gang endnu.
-Skriveper, sagde hun og gik fra ham.
Aaret gik. Katinka gled ind i Livet med Togene, der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem igen; og de bragte nyt og spurgte nyt.
De fik Omgang med de Folk, Egnen havde. Mest Bai's L'hombre, hvor Fruerne fulgte med hveranden Gang.
Saa var der Hunden og Duerne og Haven. Og forresten var Fru Bai ikke af de bev?gelige. Hun fik aldrig saa meget gjort, at Tiden faldt hende lang. Hun var l?nge om hver enkelt Ting; Bai kaldte hende: "Kommer imorgen".
B?rn fik de jo ikke.
Da Katinkas Moder d?de, fik de Arven udbetalt. For ene to Mennesker at v?re sad de i Velstand og havde alt i Rigelighed.
Bai holdt af at spise godt, og han tog fra Aalborg megen og god Vin. Han lagde sig noget ud, og han gik rundt i sin Magelighed, mens Assistenten gjorde det meste Arbejde. "L?jtnanten" lagde han kun an uden D?re.
Et Barn havde han oppe i Byen.
-For Satan, sagde han til Ki?r, der var Ungkarl ... man er jo dog gammel Kavallerist ... Og Pigen var saa k?len som en Spurveunge....
Pigen kom til Aalborg efter Skaden. Barnet blev oppe i Landsbyen, hvor det var i Pleje.
Saadan gik Tiden.
L?se som f?r, da hun var ung Pige, gjorde Katinka ikke mer. B?gerne var jo dog det bare Digt.
I sin Sekret?r havde Fru Bai en stor Pap?ske med mange visne Blomster, Smaabaand og Florsdikkedarer med Deviser af Guldpapirsbogstaver. Det var hendes gamle Kotillonserindringer fra Klubben og "sidste Abonnement" i Pavillonen, naar der blev danset.
Det tog hun altsammen ofte frem om Vinteraftner og ordnede det om igen og s?gte at mindes, hvem der havde givet hende det og hvem det.
Hun fandt det