Ved vejen | Page 3

en enlig Kvinde? Jeg sagde det til Pastoren: Hr. Pastor, sagde jeg, De #interesserer# Dem for Friskolen ... derfor sender For?ldrene deres B?rn i Friskole.
-Og hvad svarede han mig, Fru Abel?
-Jeg taler ikke mere med Pastor Linde om Legatsagen ... De har i Sogneraadet taget det halve Legat fra mit Institut (Fr?ken Jensen udtalte "tot")--#jeg# vil blive ved at g?re min Pligt--selv om de ta'er den sidste Halvdel med. Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om Legatsagen--
De tre Damer var b?jede om ad den lille Vej, der f?rte op til "Gaarden", en gammel hvid Bygning med to L?nger.
Enkefru Abel boede i L?ngen til h?jre, Fr?ken Jensens Institut laa til venstre.
-At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden.
-Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor D?ren, hvor saa' I ud ved Banen--saa man maatte skamme sig....
-Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-?ldst, som l?ste Sl?r foran Spejlet, naar #du# har Kl?derne.
Enkefruen tog Sl?ber paa. Der var ingen Bund i hendes St?vler.
Fr?ken Jensen fik langt om l?nge N?glen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen g?ede Moppen et Par gnavne Bj?f mod sin Fr?ken og blev liggende i sin Kurv.
Fr?ken Jensen tog T?jet af og satte sig til at gr?de i en Krog.
Hun gr?d hver Gang, hun var alene, siden Pastor Linde havde sagt sine Ord.
-De interesserer Dem for Skolen, Hr. Pastor, havde hun sagt, derfor sender For?ldrene deres B?rn i Friskolen.
-Jeg skal sige Dem, Fr?ken Jensen, hvorfor For?ldrene sender deres B?rn i Friskolen, fordi Fr?ken S?rensen kan sine Ting, det havde Pastoren svaret.
Fr?ken Jensen havde kun betroet "Ordene" til Krokonen:
-Og hvad kan en enlig Kvinde, Madam Madsen? havde hun sagt--Kvindens eneste V?rn er Taarer....
Fr?ken Jensen sad og gr?d i sin Krog. Det begyndte at blive m?rkt, og tilsidst rejste hun sig og gik ud i K?kkenet.
Hun t?ndte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun lagde en Dug over Hj?rnet af K?kkenbordet og satte Br?d og Sm?r frem foran den enlige Tallerken.
Men alt mens hun gjorde det, faldt hun lange Stunder hen igen og t?nkte paa ny paa Pr?stens Ord.
Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig paa en Pude foran sin tomme Madtallerken.
Fr?ken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbr?d, bl?dt op i det varme Vand.
Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fort?re Foderet uden n?sten at r?re sig.
Fr?ken Jensen havde t?ndt et ensomt Lys. Hun drak sin The med Rugbr?dssm?rrebr?d til--hun skar Stykket med Kniven i sirlige smaa Firkanter.
Naar hun havde drukket The, gik Fr?ken Jensen i Seng. Hun bar Moppen i Armen og lagde den ved Fodenden paa Dynen. Saa hentede hun Skoleprotokollen og lagde den paa Bordet ved Sengen.
Hun laasede D?ren og saa' efter med Lyset rundt i alle Kroge og ind under Sengen.
Saa kl?dte hun sig af og redte sine Fletninger ud og h?ngte dem op paa Spejlet.
Moppen sov allerede og snorkede paa Dynen.
Fr?ken Jensen sov ikke godt, siden Pastor Linde havde sagt--de Ord.
* * * * *
Fru Bai gik tilbage ad Vejen mod Stationen. Hun aabnede Laagen og gik ind paa Perronen. Der var ganske tomt, saa stille, at man h?rte de to Telegraftraade surre.
Fru Bai satte sig paa B?nken udenfor D?ren med H?nderne i Sk?det og saa' ud over Markerne. Hun havde let ved saadan at blive siddende, Fru Bai, hvor der var en Stol eller en B?nk eller et Trappetrin.
Hun saa' ud over Markerne, de store Stykker Pl?jejord og l?nger borte Engene. Himlen var h?j og lyseblaa. Der var slet intet Hvilepunkt for ?jnene uden Annekskirken. Den saa' man med dens Takker og Taarnet der yderst ude over den flade Mark.
Fru Bai fr?s og rejste sig. Hun gik hen mod Haveh?kken og saa' ind over den, aabnede Laagen og gik ind. Haven var en trekantet Strimmel langs Banen; forrest var der K?kkenhave, i den bageste Spids var der en Pl?ne med nogle h?jstammede Roser foran Lysthuset under Hylden.
Hun saa' efter Roserne; der var et Par Knopper endnu. De havde saam?nd blomstret trofast iaar--hele Tiden.
Men nu maatte de snart d?kkes til....
Hvor Bladene allerede faldt. Men der var heller ingen L? for nogenting....
Fru Bai gik ud af Haven igen og langs Perronen ind i den lille Gaard bag Plankev?rket. Hun kaldte paa Pigen, hun vilde give Duerne Korn.
Hun fik Kornet i en Lerskaal, og hun begyndte at kalde paa Duerne og at sprede Kornet ud paa Stenene.
Hun holdt saa meget af Duer. Det havde hun gjort lige fra Barn.
Der havde v?ret saa fuldt af dem hjemme i den store K?bstadsgaard ... Hvor de havde sv?rmet om Dueslaget der lige over V?rkstedsporten....
Det var som man h?rte en Kurren og Murren blot man t?nkte paa Gaarden derhjemme.
Den #gamle# Gaard--for siden, da Faderen d?de, solgte de baade V?rksted og alt og flyttede.
Duerne fl?j ned om Fru Bai og nippede