Ved vejen | Page 4

Kornene op.
-Marie, sagde Fru Bai, se dog, hvor den sp?ttede er arrig.
Marie kom frem i K?kkend?ren og talte om Duerne. Fru Bai t?mte Skaalen ud. Nogle Stykker skal nu slagtes til Bai's L'hombre, sagde hun.
Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt m?rkt nu, sagde hun og gik ind.
I Stuen var der Skumring og lunt, naar man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede.
Hun spillede aldrig uden i M?rkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smaasange, som hun spillede sl?bende og langsomt, ganske med samme Foredrag, saa de alle kom til at ligne hinanden.
Naar hun sad og spillede i den m?rke Stue, t?nkte Fru Bai n?sten altid paa sit Hjem. De havde v?ret mange S?skende, og der var altid saa megen Afveksling derhjemme.
Hun var den yngste af dem alle. Da Faderen endnu levede, var hun saa lille, at hun om Middagen knap en Gang kunde naa op til Tallerkenen.
Faderen sad i Sofaen i Skjorte?rmer, og de stod rundtom Bordet, alle B?rnene, og langede til.
-Ret Jer, Unger, sagde Faderen.
Han sad og ludede med sin brede Ryg og Armene langt ud paa Bordet.
Moderen gik til og fra, hentede og bragte....
Ude i K?kkenet spiste alle Drengene paa V?rkstedet ved det lange Bord.
De fniste og sk?ndtes, saa det h?rtes gennem D?ren, og med ét r?g de sammen, saa man troede Huset skulde styrte om:
-Hva' mudrer I om? Faderen raabte og slog i Bordet inde i Stuen.
Ude i K?kkenet blev der ganske stille--en sagte Ragen bare af en enkelt, som s?gte noget op under Bordet efter F?gtningen.
-Himmelhunde, sagde Faderen.
Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han vaagnede paa Klokkeslet:
-Nu er der vel t?nkt udf?rligt over Statens Bedste, sagde han og fik Kaffen, f?r han gik paa V?rkstedet.
-Da Faderen d?de, blev det jo helt anderledes. Katinka kom i Institut med baade Konsul Lassons og Borgmesterens Fanny.
Og hun blev ogsaa bedt til Konsulens....
De andre S?skende kom alle ud. Hun blev ene hos Moderen.
De Aar var Katinkas bedste, dér i den lille By, hvor hun kendte alle, og alle kendte hende. Om Eftermiddagen sad Moderen og hun i Stuen, hver ved sit Vindu paa Forh?jningen, hvor Moderen havde det Vindu med "Spejlet"; Katinka broderede "fransk" eller l?ste.
Solen faldt i lyse Striber gennem Blomsterne i Vinduerne ud over det hvide Gulv....
Katinka l?ste mange Romaner fra Lejebibliotheket, om fornemme Folk, og ogsaa Digte, som hun skrev ind i en Bog....
-Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule Hat....
Tinka saa' op: Hun skal til Spil, sagde hun.
Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med Fingrene, om de kom til "Halvti'et"....
-Det er dog gr?sseligt, hvor Ida Levy gaar sk?vt paa sine H?le, sagde Tinka, hun saa' efter hende.
Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.
De gaar forbi, én efter én, Godsforvalteren og de to L?jtnanter, og Fuldm?gtigen og Doktoren. Og de hilser, Og oppe nikker de og siger et Par Ord om hver.
De véd, hvor hver gaar hen og hvad han skal der.
De kender hver Dragt og hver Blomst paa en Hat. Og de g?r hver Dag de samme Bem?rkninger om de samme Ting.
Minna Helms gaar forbi og nikker.
-Saa' du Minna Helms, siger Moderen.
-Ja. Og Katinka ser efter hende og sk?rer Grimasser mod Solen:
-Hun kunde snart tr?nge til en ny Kaabe, siger
-Stakler--hvor skulde de faa 'et fra? Moderen ser i Spejlet ... Ja--s?lle ser 'en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku' kante den. Men det er nok som Fru Noes si'er--lidt har Fru Helms og lidt ta'er hun sig a'et....
-Naar dog Fuldm?gtigen gjorde Alvor af det, sagde Tinka.
Klokken blev fem, og de unge Piger hentede hinanden til Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden og m?dtes og samlede sig i Klynge og lo og snakkede og skiltes....
Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var M?drene med, og det gik mere stille til, ud ad Stationsvejen.
-Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik foran med Fru Levy: Hr. Bai ... Saa har han fri iaften....
Hr. Bai kom forbi og hilste. Og Katinka nikkede og blev r?d. For Veninderne drillede hende altid med Hr. Bai....
-Saa skal han ind og spille Kegler, sagde Fru Levy.
Om S?ndagen gik de i Kirke til H?jmesse. Alle var i Stadsen, og de sang, saa det l?d under Hv?lvingerne, mens Solen stod ind gennem de store Korvinduer....
Thora Berg var saa slem at sidde ved Siden af i Kirken.
Hun sad hele Tiden, mens Pr?sten var paa Pr?dikestolen, og sagde: "Saa, du Gamle", og kneb i Armen....
Ja Thora Berg f?rte an til Galskaber.
Om Aftenen fl?j der en Regn af Smuld og Smaasten op paa Tinkas Ruder....
Og de h?rte et Spektakel og en Latter ned ad hele Gaden.
-Det er Thora, der gaar fra Selskab, sagde Tinka. De har v?ret hos Borgmesterens.
Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af