Ved vejen | Page 2

staaende paa Trappen. Fr?kenen holdt Fru Bat om Livet.
-Der er Ida Abel, sagde Pr?stefr?kenen, Jeg kender hende paa Sl?ret. Et bordeauxfarvet Sl?r stod ud af et Vindu.
Toget holdt, og D?re blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" saa h?jt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne.
Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm--hun stod endnu paa Trinet:
-Der er en Herre med Toget--hertil--
-Hvem er han? Det gik som K?p i Hjul.
Ida-Yngst var nede. Der var Herren ... En blondsk?gget, h?jst sindig Herre, som fik Hat?ske og Futeraler ud af en R?gkupé.
-Og Tante--Tante Mi, skreg Enkefruen.
-Hold din Mund, sagde Ida-Yngst stille og arrigt. Hvor er Louise?
Louise sprang om paa Stentrappen foran Fru Bai og Pr?stefr?kenen saa barnligt, som om hun havde haft sin "Sk?nhed" i Knapst?vler.
Nedenfor Trappen pr?senterede Forvalteren sig for Hr. Ki?r.
-Ja, Satan til Historie--dér ligger Madsen--i den v?rste Tid ... Naa, vi vil haabe det bedste ... Hr. Ki?r slog den nye Forvalter paa Skulderen.
-Gud hj?lpe os, sagde Pr?stefr?kenen. Et h?jst almindeligt Husdyr.
Den gr?nmalede var inde, og F?llesmejeri-Spandene var hevet ud af Godsvognen. Toget begyndte at gaa, da en Bonde skreg fra et Vindu. Han havde ingen Billet.
Togf?reren, en sm?kker Yngling, stram som en Husar i de elegante Nederdele, gav Bai to Fingre og sprang op paa Trinet.
Bonden blev ved at skrige og sk?ndes med Kondukt?ren, der hang paa Br?dtet.
Og alle Ansigter paa Perronen saa' et ?jeblik efter Toget, som rullede bort....
-Hm, det var det, sagde Pr?stefr?kenen. Hun gik ind i Gangen med Fru Bai.
-Min Forvalter, Hr. Huus, sagde Hr. Ki?r ud mod Bai, som gik forbi. De tre stod lidt stille.
Louise-?ldst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysses vildt midt i D?ren.
-Aa Gud, sagde Enkefruen, de har jo ikke set hinanden i seks Uger....
-De er heldig, Hr. Huus, sagde Bai i Klubbalstonen: De tr?ffer straks Stedets Damer ... Mine Damer, t?r jeg pr?sentere?
Fr?knerne Abel h?rte op at kysses som paa Kommando.
-Fr?knerne Abel, sagde Hr. Bai: Hr. Huus.
-Ja, jeg har saam?nd hentet min Yngste--fra K?benhavn, sagde Enkefruen umotiveret.
-Fru Abel, sagde Hr. Bai.
Hr. Huus bukkede.
-Fr?ken Linde--det var Pr?stefr?kenen--Hr. Huus.
Pr?stefr?kenen nikkede.
-Og min Kone, sagde Hr. Bai.
Hr. Huus sagde et Par Ord, og de gik alle ind for at faa T?jet.
Propriet?r Ki?r rullede af med Forvalteren. De andre gik. Da de kom ud paa Vejen, havde de glemt Fr?ken Jensen.
Hun stod og dr?mte inde paa Perronen, l?net til en Signalp?l.
-Fr?ken Jensen, skreg Pr?stefr?kenen fra Vejen.
Fr?ken Jensen fór op. Fr?ken Jensen blev altid tungsindig, naar hun saa' en Jernbane. Hun kunde ikke taale at se "noget drage bort".
-Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne paa Vejen.
-Meget almindelig Forvalter, sagde Pr?stefr?kenen, hun gik med Fru Bai under Armen. Nette H?nder havde han.
De to Kyllinger gik bagest og sk?ndtes.
-Hej, Fr?ken Jensen, hvor De ta'er Fart, sagde Pr?stefr?kenen. Fr?kenen sprang som en Ged mellem Vejpytterne langt forude. Hun viste st?rkt sine jomfruelige Ben paa Grund af Efteraarsv?den.
De gik langs den lille Stump Skov. Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel.
-Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Pr?stefr?kenen og langede sig frem over hende igen.
-Farvel....
-Fa'a'a'rvel....
-Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst.
Pr?stefr?kenen fl?jtede.
-Nej--dér er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ... God Aften....
Kapellanen tog til Hatten. Man maatte dog hilse paa den tilbagekomne, sagde han.
-Naa, Fr?ken.--Og Befindendet!
-Tak, sagde Fr?ken Abel.
-Og De har faaet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde Fru Abel.
-Saa? Hvor?
-Ki?r hentede sin ny Forvalter--rigtig et tiltalende Menneske. Ikke Fr?ken Linde?
-Aa ja....
-Prima, Fr?ken Linde?
-F. F., sagde Pr?stefr?kenen.
Pr?stefr?kenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften.
Pr?stefr?kenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen pr?dikede, siden hun en S?ndag n?r havde faaet ham til at le under Fadervor paa Pr?dikestolen.
-Fr?ken Jensen stritter af, som hun havde t?ndte Raketter et vist Sted, sagde Kapellanen.
Fr?ken Jensen var stadig forude.
-Naa, Andersen--Fr?ken Linde skruplo--nu er De holbergsk.
De kom til Pr?stegaarden, som var den f?rste Gaard i Landsbyen, og Pr?stefr?kenen og Kapellanen sagde Farvel ved Havelaagen.
-Farvel, Fr?ken Jensen, raabte Fr?ken Linde hen ad Vejen. Der blev svaret med et Pip.
-Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel anden.
-Vor Herre bevares, sagde Fr?ken Linde, en meget net Landbruger.
Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven.
-Hm, sagde Fr?ken Ida--Familien Abel naaede Fr?ken Jensen, der stod og ventede paa et t?rt Sted--#den# lider vi nok paa, at han var kommet for at sige Goddag til mig....
De gik lidt. Saa sagde Fr?ken Jensen:
-Der gives saa mange Slags Mennesker.
-Ja, sagde Fru Abel.
-Jeg s?tter ikke Pris paa at v?re sammen med den Familie, sagde Fr?ken Jensen ... jeg gaar helst af Vejen.
Fr?ken Jensen var gaaet "af Vejen" i otte Dage: Siden Pastoren havde sagt de Ord....
-Fru Abel--sagde Fr?ken Jensen ... Hva' har