The Bible, in Danish, New Testament | Page 5

Not Available
Frugt, som er Omvendelsen værdig, 9. og mener ikke at
kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder,
at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten. 10. Men Øksen
ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke
bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden. 11. Jeg døber eder med
Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end
jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med
den Helligånd og Ild. 12. Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal
gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal
han opbrænde med uslukkelig Ild."
13. Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af
ham. 14. Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trænger
til at døbes af dig, og du kommer til mig!" 15. Men Jesus svarede og
sagde til ham: "Tilsted det nu; thi således sømmer det sig for os at
fuldkomme al Retfærdighed." Da tilsteder han ham det. 16. Men da
Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene
åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som en Due og komme
over ham. 17. Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: "Denne
er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
Matt. 4
1. Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen. 2.
Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han
omsider hungrig. 3. Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Søn,

da sig, at disse Sten skulle blive Brød." 4. Men han svarede og sagde:
"Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert
Ord, som udgår igennem Guds Mund." 5. Da. tager Djævelen ham med
sig til den hellige Stad og stiller ham på Helligdommens Tinde og siger
til ham: 6. "Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han
skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig på Hænder,
for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." 7. Jesus sagde til ham:
"Der er atter skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud." 8. Atter tager
Djævelen ham med sig op på et såre højt Bjerg og viser ham alle
Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham: 9. "Alt dette
vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig." 10. Da siger
Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede
Herren din Gud og tjene ham alene." 11. Da forlader Djævelen ham, og
se, Engle kom til ham og tjente ham.
12. Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort
til Galilæa. 13. Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i
Kapernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne, 14. for
at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger: 15.
"Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsides Jordan,
Hedningernes Galilæa, 16. det Folk, som sad i Mørke, har set et stort
Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der
opgået et Lys."
17. Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: "Omvender eder, thi
Himmeriges Rige er kommet nær."
18. Men da han vandrede ved Galilæas Sø, så han to Brødre, Simon,
som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kaste Garn i
Søen; thi de vare Fiskere. 19. Og han siger til dem: "Følger efter mig,
så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere." 20. Og de forlode straks
Garnene og fulgte ham. 21. Og da han derfra gik videre, så han to andre
Brødre, Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet
med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han
kaldte på dem. 22. Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte
ham.
23. Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres
Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket. 24. Og hans Ry kom
ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange

Hånde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, både besatte og
månesyge og værkbrudne; og han helbredte dem. 25. Og store Skarer
fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra
Landet hinsides Jordan.
Matt. 5
1. Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat
sig, gik hans Disciple hen til ham, 2. og han oplod sin Mund, lærte
Continue reading on your phone by scaning this QR Code

 / 221
Tip: The current page has been bookmarked automatically. If you wish to continue reading later, just open the Dertz Homepage, and click on the 'continue reading' link at the bottom of the page.