Kærlighedens Komedie

댈K?rlighedens Komedie

The Project Gutenberg EBook of K?rlighedens Komedie, by Henrik Ibsen This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: K?rlighedens Komedie
Author: Henrik Ibsen
Release Date: May 2, 2005 [EBook #15748]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK K?RLIGHEDENS KOMEDIE ***

Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed Proofreading Team.

Henrik Ibsen
SAMLEDE V?RKER
Mindeudgave
F?rste Bind

Kristiania og K?benhavn Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Centraltrykkeriet KRISTIANIA 1908
* * * * *
K?RLIGHEDENS KOMEDIE
(1862)
* * * * *
Forord til 2den udgave af "K?rlighedens komedie".
N?rv?rende digt er skrevet i sommeren 1862 og f?rste udgave udkom samme ?rs vinter.
Men jeg begik den fejl at udgive bogen i Norge. B?de tid og sted var uheldigt valgt. Digtet vakte en storm af uvilje, voldsommere og mere udbredt end de fleste b?ger skal kunne rose sig af i et samfund, hvis overvejende flerhed ellers betragter liter?re anliggender som sig s? temmelig uvedkommende.
Modtagelsen overraskede mig for ?vrigt ikke. "Den sunde realisme", som vi Nordm?nd, ialfald for realismens om end ikke for sundhedens vedkommende med f?je t?r till?gge os, bringer os ganske naturligt til i det best?ende at se det berettigede, i opgavens l?sning at se dens idé. Denne betragtningsm?de skaber et inderligt velbefindende, men just ikke s? megen klarhed.
Da jeg nu i min komedie efter bedste evne svang pisken over k?rligheden og ?gteskaberne, var det i sin orden, at de mange skreg p? k?rlighedens og ?gteskabets vegne. Den tankens tugt og dressur, som kr?ves for at begribe vildfarelsen, har flertallet indenfor vor bogd?mmende og l?sende almenhed kun ufuldst?ndigt gennemg?et. Det er imidlertid ikke min sag at give noget kursus. Et forord er ingen abc.
Til Danmark kom der i sin tid neppe synderlig flere eksemplarer af digtet, end de, der tilstilledes de k?benhavnske blade til anmeldelse.
For den kritik, som dersteds blev min bog tildel, har jeg overhovedet al grund til at v?re taknemmelig. Mangen bem?rkning derfra har v?ret v?kkende for mig, og n?r jeg desuagtet, med undtagelse af nogle sproglige rettelser, lader denne nye udgave udkomme i uforandret skikkelse, s? sker det, fordi jeg ved den mellemliggende tid og udvikling er kommen for langt bort fra digtet, til at jeg skulde kunne h?be ved ?ndringer hist og her at kunne tilveiebringe nogen organisk forbedring af det, som nu engang er og m? v?re kernen i det hele.
Rom, i januar 1867.

PERSONERNE:
FRU HALM, en embedsmands enke. SVANHILD, hendes datter. ANNA, hendes datter. FALK, en ung forfatter, hendes logerende. LIND, teologisk student, hendes logerende. GULDSTAD, grosserer. STYVER, kopist. FR?KEN SK?RE, hans forlovede. STR?MAND, prest fra landet. FRU STR?MAND, hans kone. STUDENTER, G?STER, FAMILJER og FORLOVEDE PAR. PRESTEFOLKENES OTTE PIGEB?RN. FIRE TANTER, EN HUSJOMFRU, EN OPPASSER, TJENESTEPIGER.
* * * * *
(Handlingen foreg?r p? fru Halms l?kke ved Drammensveien.)

F?RSTE AKT.
(Scenen forestiller en smuk have med uregelmessige men smagfulde anl?g; i baggrunden ses fjorden og ?erne udover. Til venstre for tilskuerne hovedbygningen med en veranda og ovenover denne et ?bent kvistvindu; til h?jre i forgrunden et ?bent lysthus med bord og b?nke. Landskabet ligger i st?rk aftenbelysning. Det er tidligt p? sommeren; frugttr?rne blomstrer.)
(N?r teppet g?r op, sidder fru Halm, Anna og fr?ken Sk?re p? verandaen, de to f?rste med h?ndarbejde, den sidste med en bog. I lysthuset ses Falk, Lind, Guldstad og Styver; p? bordet st?r punschmugge og glasse. Svanhild sidder alene i baggrunden ved vandet.)
FALK (rejser sig med h?vet glas og synger). Solglad dag i hegnet have skabtes dig til lyst og leg; t?nk ej p?, at h?stens gave tidtnok v?rens l?fter sveg. ?bleblomsten, hvid og vakker, breder over dig sit tjeld,-- lad den s? langs alle bakker drysses vejrsl?t n?ste kveld!
KOR AF HERRERNE. Lad den s? langs alle bakker o.s.v.
FALK. Hvad vil du om frugten sp?rge midt i tr?ets blomstertid? Hvorfor sukke, hvorfor s?rge, sl?vet under sl?b og slid? Hvorfor lade fugleskr?mmen klapre dag og nat p? stang! Glade broder, fuglestemmen ejer dog en bedre klang!
HERRERNE. Glade broder, fuglestemmen o.s.v.
FALK. Hvorfor vil du spurven jage fra din rige blomstergren! Lad den f?r som sangl?n tage din forh?bning, én for én. Tro mig, du ved byttet vinder, tusker sang mod sildig frugt; husk moralen "Tiden rinder"; snart din friluftslund er lukt.
HERRERNE. Husk moralen "Tiden rinder" o.s.v.
FALK. Jeg vil leve, jeg vil synge, til den d?r, den sidste h?k; fej da tr?stig alt i dynge, kast s? hele stadsen v?k. Grinden op; lad f?r og kviger gramse gr?digt, hver som bedst; jeg br?d blomsten; lidt det siger, hvem der tar den d?de rest!
HERRERNE. Jeg br?d blomsten; lidt det siger, o.s.v.
(de klinker og t?mmer glassene.)
FALK (til damerne). Se, det var visen, som De bad mig om;-- b?r over med den; jeg er tanketom.
GULDSTAD. ?, hvad g?r det, n?r bare visen klinger?
FR?KEN SK?RE