Kærlighedens Komedie

Kærlighedens Komedie

The Project Gutenberg EBook of Kærlighedens Komedie, by Henrik
Ibsen This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Kærlighedens Komedie
Author: Henrik Ibsen
Release Date: May 2, 2005 [EBook #15748]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK
KÆRLIGHEDENS KOMEDIE ***

Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed
Proofreading Team.

Henrik Ibsen
SAMLEDE VÆRKER
Mindeudgave
Første Bind

Kristiania og København Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Centraltrykkeriet KRISTIANIA 1908
* * * * *
KÆRLIGHEDENS KOMEDIE
(1862)

* * * * *
Forord til 2den udgave af "Kærlighedens komedie".
Nærværende digt er skrevet i sommeren 1862 og første udgave udkom
samme års vinter.
Men jeg begik den fejl at udgive bogen i Norge. Både tid og sted var
uheldigt valgt. Digtet vakte en storm af uvilje, voldsommere og mere
udbredt end de fleste bøger skal kunne rose sig af i et samfund, hvis
overvejende flerhed ellers betragter literære anliggender som sig så
temmelig uvedkommende.
Modtagelsen overraskede mig for øvrigt ikke. "Den sunde realisme",
som vi Nordmænd, ialfald for realismens om end ikke for sundhedens
vedkommende med føje tør tillægge os, bringer os ganske naturligt til i
det bestående at se det berettigede, i opgavens løsning at se dens idé.
Denne betragtningsmåde skaber et inderligt velbefindende, men just
ikke så megen klarhed.
Da jeg nu i min komedie efter bedste evne svang pisken over
kærligheden og ægteskaberne, var det i sin orden, at de mange skreg på
kærlighedens og ægteskabets vegne. Den tankens tugt og dressur, som
kræves for at begribe vildfarelsen, har flertallet indenfor vor
bogdømmende og læsende almenhed kun ufuldstændigt gennemgået.
Det er imidlertid ikke min sag at give noget kursus. Et forord er ingen
abc.
Til Danmark kom der i sin tid neppe synderlig flere eksemplarer af
digtet, end de, der tilstilledes de københavnske blade til anmeldelse.
For den kritik, som dersteds blev min bog tildel, har jeg overhovedet al
grund til at være taknemmelig. Mangen bemærkning derfra har været
vækkende for mig, og når jeg desuagtet, med undtagelse af nogle
sproglige rettelser, lader denne nye udgave udkomme i uforandret
skikkelse, så sker det, fordi jeg ved den mellemliggende tid og
udvikling er kommen for langt bort fra digtet, til at jeg skulde kunne
håbe ved ændringer hist og her at kunne tilveiebringe nogen organisk
forbedring af det, som nu engang er og må være kernen i det hele.
Rom, i januar 1867.

PERSONERNE:
FRU HALM, en embedsmands enke. SVANHILD, hendes datter.
ANNA, hendes datter. FALK, en ung forfatter, hendes logerende.

LIND, teologisk student, hendes logerende. GULDSTAD, grosserer.
STYVER, kopist. FRØKEN SKÆRE, hans forlovede. STRÅMAND,
prest fra landet. FRU STRÅMAND, hans kone. STUDENTER,
GÆSTER, FAMILJER og FORLOVEDE PAR. PRESTEFOLKENES
OTTE PIGEBØRN. FIRE TANTER, EN HUSJOMFRU, EN
OPPASSER, TJENESTEPIGER.
* * * * *
(Handlingen foregår på fru Halms løkke ved Drammensveien.)

FØRSTE AKT.
(Scenen forestiller en smuk have med uregelmessige men smagfulde
anlæg; i baggrunden ses fjorden og øerne udover. Til venstre for
tilskuerne hovedbygningen med en veranda og ovenover denne et åbent
kvistvindu; til højre i forgrunden et åbent lysthus med bord og bænke.
Landskabet ligger i stærk aftenbelysning. Det er tidligt på sommeren;
frugttrærne blomstrer.)
(Når teppet går op, sidder fru Halm, Anna og frøken Skære på
verandaen, de to første med håndarbejde, den sidste med en bog. I
lysthuset ses Falk, Lind, Guldstad og Styver; på bordet står
punschmugge og glasse. Svanhild sidder alene i baggrunden ved
vandet.)
FALK (rejser sig med hævet glas og synger). Solglad dag i hegnet have
skabtes dig til lyst og leg; tænk ej på, at høstens gave tidtnok vårens
løfter sveg. Æbleblomsten, hvid og vakker, breder over dig sit tjeld,--
lad den så langs alle bakker drysses vejrslåt næste kveld!
KOR AF HERRERNE. Lad den så langs alle bakker o.s.v.
FALK. Hvad vil du om frugten spørge midt i træets blomstertid?
Hvorfor sukke, hvorfor sørge, sløvet under slæb og slid? Hvorfor lade
fugleskræmmen klapre dag og nat på stang! Glade broder,
fuglestemmen ejer dog en bedre klang!
HERRERNE. Glade broder, fuglestemmen o.s.v.
FALK. Hvorfor vil du spurven jage fra din rige blomstergren! Lad den
før som sangløn tage din forhåbning, én for én. Tro mig, du ved byttet
vinder, tusker sang mod sildig frugt; husk moralen "Tiden rinder"; snart
din friluftslund er lukt.
HERRERNE. Husk moralen "Tiden rinder" o.s.v.
FALK. Jeg vil leve, jeg vil synge, til den dør, den sidste hæk; fej da

trøstig alt i dynge, kast så hele stadsen væk. Grinden op; lad får og
kviger gramse grådigt, hver som bedst; jeg brød blomsten; lidt det siger,
hvem