Fru Inger til Østråt

A free download from http://www.dertz.in


Fru Inger til Østråt

The Project Gutenberg EBook of Fru inger til Østråt, by Henrik Ibsen
This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Fru inger til Østråt
Author: Henrik Ibsen
Release Date: April 20, 2005 [EBook #15669]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FRU
INGER TIL ØSTRÅT ***

Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed
Proofreading Team.

Henrik Ibsen
SAMLEDE VÆRKER

Mindeudgave
Første Bind

Kristiania og København Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Centraltrykkeriet KRISTIANIA 1908
* * * * *
FRU INGER TIL ØSTRÅT (1857)

PERSONERNE:
FRU INGER OTTISDATTER RØMER, rigshovmester Nils
Gyldenløves enke. ELINE GYLDENLØVE, hendes datter.
RIGSRÅDEN NILS LYKKE, dansk ridder. OLAF SKAKTAVL, en
fredløs norsk adelsmand. NILS STENSSØN. HERR JENS BJELKE,
svensk befalingsmand. BJØRN, kammersvend på Østråt.
HUSTJENEREN FINN. GÅRDSFOGDEN EJNAR HUK. HUSFOLK,
BØNDER og SVENSKE KRIGSKNÆGTE.
(Handlingen foregår på herresædet Østråt ved Trondhjemsfjorden i året
1528.)

FØRSTE AKT.
(En stue på Østråt. Gennem den åbne dør i baggrunden ses riddersalen i
svagt månelys, som fra og til streifer ind gennem et dybt buevindu på
den modsatte væg. Til højre udgangsdør; foran samme et vindu med
forhæng. På venstre side en dør, som fører ind til de indre værelser;
nærmere mod forgrunden et stort åbent ildsted, der belyser stuen. Det er
stormfuld aften.)

(Kammersvenden Bjørn og hustjeneren Finn sidder ved ildstedet. Den
sidste er beskæftiget med at afpudse en hjelm. Forskellige våbenstykker,
et sværd og et skjold ligger ved siden af dem.)
FINN (efter et ophold) Hvem var Knut Alfsøn?
BJØRN. Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand.
FINN. Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord?
BJØRN. Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det.
FINN. Så Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han
død og borte! (idet han holder hjelmen ivejret.) Ja, så kan du gerne
finde dig i at hænge blank og pudset i riddersalen; for nu er du ikke
andet end en tom nøddeskal; kernen--den har ormene ædt for mange
vintre siden.
Hør, du Bjørn,--kunde en ikke sige, at Norges land også er slig en tom
nøddeskal, ligervis som hjelmen her; blank udenpå, ormstukken indeni?
BJØRN. Hold kæft og pas din dont!--Er hjelmen færdig?
FINN. Den skinner som sølv i måneskin.
BJØRN. Så sæt den væk. --Se der; skrab gravrusten af sværdet.
FINN. (vender og drejer på det.) Men kan det lønne sig?
BJØRN. Hvad mener du?
FINN. Eggen er borte.
BJØRN. Kommer ikke dig ved. Lad mig få det. --Se der er skjoldet.
FINN (som før) Det mangler håndgrebet, du!
BJØRN (mumler) Ja, gid jeg så sandt havde et håndgreb i dig, som--

FINN (nynner en stund for sig selv).
BJØRN. Hvad er det nu?
FINN. En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold uden håndgreb,--se,
det er hele herligheden. Jeg tror, ingen skal kunne laste fru Inger, fordi
hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, i stedet for at
lade dem rustne i Daneblod.
BJØRN. Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg.
FINN. Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har
stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig imellem.
Men det er nu sådant et underligt venskab. Nå, nå; lad den ting fare.
Det er ganske rimeligt, som jeg sagde, at rustningen hænger blank i
salen; for du kender vel det gamle ord: "kun riddersmanden er en
mand";--og da vi nu ikke længer har nogen riddersmand hertillands, så
har vi altså heller ingen mand; og hvor der ingen mand er, der får
kvinden råde; se, derfor--
BJØRN. Derfor--derfor råder jeg dig at holde inde med al den rådne
snak. (han rejser sig.) Det lakker udover kvelden. Se der; du kan hænge
hjelm og plade ind i salen igen.
FINN (dæmpet) Nej, lad det heller være til imorgen.
BJØRN. Nå, du er vel aldrig mørkræd?
FINN. Ikke om dagen. Skulde det hænde sig, at jeg var det ved
kveldstid, så er jeg ikke alene om det. Ja, du ser på mig; men du skal
vide, nede i borgestuen går der snak om så mangt og meget. (sagtere.)
Der er en og anden, som mener, at der vandrer en stor sortklædt
skikkelse der inde hver evige nat.
BJØRN. Kærringsladder!
FINN. Ja, men de bander allesammen på at det er sandt.
BJØRN. Det tror jeg nok.

FINN. Det forunderligste er, at fru Inger har den samme mening--
BJØRN (studsende) Fru Inger? Nå, hvad mener hun?
FINN. Hvad fru Inger mener? Ja, se, det