Excentriske noveller | Page 6

hvor Herrer og Damer sad i Rad, kunde det h?nde, at en Mand, der med Smil havde b?jet sig frem mod sin Naboerske, trak sig lidt brusque af Vejen. Han blev saa underlig ved det blege Ansigt over Fadet, naar Franz dukkede frem. Kn?gten havde ligesom Had i ?jnene.
Efter Bordet, ved Kaffen, kunde en Herre, naar han fik t?ndt, vende sig til sin Kone, sin S?ster:
-Pokkers smuk Karl, sagde han. Franz h?rte det.
Og hun l?ftede Blikket og sa�� paa ham som paa et Stativ og sagde:
-Aa ja--paa en Buk.
Saadan gik Dag efter Dag.
Han t?nkte slet ingenting uden det.
Han stjal som en Tyv flygtige Ber?ringer; de m?rkede det slet ikke. Han n?sten forn?rmede dem--de f?lte det slet ikke.
Og naar da en ny Dag havde sl?bt sig frem, og det var blevet Aften og tomt i Salen, stod Franz timevis l?net til Balustraden; uden at g?re en Bev?gelse, stirrende og bleg under det elektriske Lys.
Der arbejdede i hans Hjerne en tom Fortvivlelse, et afm?gtigt Raseri, som s?gte om et Svar og intet fandt og ikke vidste, hvorhen det skulde vende sig.
Undertiden gik han hjem. Han syntes, det dulmede.
Madam Pander sad og smaagr?d.
-Sidder han ikke der, sagde hun til Rullekonen, og ser ud som Elendigheden i Ansigtet og si'er ikke det Herrens Ord. Men man v��d, hvad det er--ja--m?n--man v��d hvad det er ...
Han vilde ikke ha'e Lys--der var bedst i M?rke. Stille lagde han T?jet fra sig, og han sad i den gamle Sofa i Hj?rnet. Madam Pander tog en Stol og satte sig foran ham.
Hun tog hans H?nder imellem sine og klappede dem sagte. Og han smilede tr?t og stille til hende og lagde sit Hoved over mod hendes Skulder.
-Hvad er der, min Dreng--lille Dreng--hvad er der med min Dreng?
Han knugede H?nderne fast og svarede ikke. Og Madam Pander f?lte hans Pande br?nde mod sin Skulder og sagde igen med en Stemme, Graaden n?sten gjorde uforstaaelig:
-Hvad er der med min Dreng--lille Dreng--g?r de ham ondt?
Men naar Franz var gaaet, forbandede Madam Pander til Rullekonen alle Fruentimmer.
-For dem er det, det Rak--Herre Gud--og han har det jo ikke fra Fremmede.
En Tirsdag Aften gik Franz i Teatret. Ud til Carl Schulze at se en Operette.
Det var en tyrkisk Historie om en Prinsesse.
Der var en tyk Eunuk med udstoppet Mave; han gjorde Elskovsfagter, saa hele Huset hvinede. De kaldte ham frem og frem, og han gjorde sine Fagter om, stadig kaadere, og sang sin Vise igen:
Aber--es hat keinen Werth-- Es hat keinen Werth.
Franz sad i M?rket i en Loge. Han lagde Hovedet tilbage mod V?ggen og gr?d.
Da Akten var forbi, gik han.
Han skraaede ned mod G?nsemarkt og ind i en af Gyderne i det Kvarter. Han blev der om Natten.
Men da han vaagnede henimod Morgen og sa�� hende ved Siden af sig i Tusm?rket, fo'r han op og l?b derfra.
Han f?lte en V?mmelse, som kunde han udspy sig selv. Han br?ndte, og hans Hoved smertede. ?kelheden kvalmede ham, saa han st?nnede.
Han gik hjem, men i Seng vilde han ikke. Ad Bagtrappen sneg han sig ned i Restauranten.
Det var begyndt at blive lyst, og en graa D?mring faldt ind gennem Glastaget.
Franz satte sig paa Stentrappen med Hovedet i sine H?nder.
Og mens han sad her stille foran dette Rum, Vidnet til hans Liv, gled alting ud i en dyb og bundl?s, en ubeskrivelig Lede.
Han sa�� langs Balustraden--Stolene var stillet op paa Bordene, de halvskidne Duge laa bredt derover ... De kunstige Palmer struttede d?de op i deres Majolikapotter.
Franz havde ingen Tanke, f?lte ingen Smerte. Men i hans Sind kom der op noget som en bed?vet Forbavselse over, at dette var Livet.
Lampeslukkeren havde glemt sin lange Stige igaar, da han slukkede. Paa dens Trin stod Franz, da han klyngede sig op paa Stangen over D?ren.
Fejekonerne fandt ham, og der blev en sv?r Staahej, og Natportier'en kom til. F?l sad han ud med Tungen ud af Halsen, varm var han endnu.
Direkt?ren kom ned i Nathabit og bandede, saa det rungede i Salen. Et Par Kolleger sl?bte ham op paa tredie Sal i et Bagagev?relse.
De ryddede et Bord for Vads?kke og Hat?sker og lagde ham der midt mellem Kufferterne. Et Par Kartoffelskr?llersker vaskede Liget og d?kkede det med et Lagen.
Op paa Formiddagen kom Johanne ind. Hun vilde se ham. Langsomt l?ftede hun Lagenet, kun Hovedet lod hun d?kket. Hun gr?d ikke men sa�� stille paa ham.
Han var hvid som Marmor, hun havde aldrig set noget saa sk?nt.
Og mens hun sa�� paa dette d?de Legeme, der havde v?ret h?get med saa megen forg?ves Omhu, rakte Johanne--hun vidste ikke selv hvorfor--Haanden knyttet op imod Himlen.
* * * * *

FRATELLI BEDINI Han blev v?kket ved et Rusk og fl?j op i Skr?k og gned ?jnene; han troede, at Moderen var d?d igen. Han sa�� jo Nat og Dag det lange Lagen over Liget paa Sengen og M?ndene, som var kommet ind og