Excentriske noveller | Page 7

havde sl?bt Moderen ned ad Trappen, pakket i et Lagen; en tog ved Hovedet og en ved Benene, for at faa hende i Kisten nede i Gaded?ren.
Men det var kun Faderen, som gav ham et Rap til:
-Du ska' op, sagde han. Ta' Kl?'erne paa Dig. Vi ska' ud.
Drengen vidste ikke, om det var Nat eller Morgen, men ud af Slagb?nken kom han. Faderen var ikke saadan just at sp?ge med. Han var M?llerkarl, og det kunde h?nde, at han i Farten haandterede Drengene ligesaa rask som sine S?kke.
Derfor fik Klaus Kl?derne paa sig i en Hurtighed, alt mens han skottede til Lampen og t?nkte paa, hvad Tid det vel var paa D?gnet.
-Vask Dig, Unge, sagde Faderen, som stod med Lampen. Det var f?rste Gang i Klaus' Liv, Faderen havde brudt sig om enten han var ren eller skiden.
Og st?rre endnu blev Drengens Forbavselse, da Faderen p?sede hans Haar over med Vand og gav sig til at rede ham med den gamle Kamstump.
De to andre Unger var vaagnede i Slagb?nken, og s?vndrukne og forbavsede saá de til med opspilede ?jne. Det bankede paa D?ren, og Nabokonen kom ind:
-Er de f?rdige, spurgte hun.
-Ja--jeg staar kun og pudser ham til--naa, saa gik vi.
Nabokonen m?nstrede Klaus: Jeg staar ved mit, sagde hun, at de ta'r ham. Han har Skabelonen.
Henne i Slagb?nken begyndte de to at hyle, de forstod ingenting af det, og saa var de bange, de skulde ligge i M?rke. Klaus stod forbavset over sig selv med sit vandk?mmede Haar, mens Nabokonen bandt ham et Lommet?rkl?de om Halsen. Han vidste ikke, hvad al den Pynt skulde til.
Faderen saá til dem, der hylede i B?nken.
-Se til, den Hvinen faar Ende, sagde han og slukkede Lampen. Nabokonen og han og Klaus kom hen til D?ren. Henne i B?nken klynkede det smaat.
Der var Lys og mange Folk paa Gaden. Klaus sjaskede af ved Siden af Faderen. Nabokonen snakkede.
-Vist maatte vi afsted iaften--der er nok om det Ben maa man tro, der h?nger i--tro bare ikke det--og saa var han fors?rget ...
-Ja, gryntede M?lleren.
-Ja--det maa De nok sige Ja til ... Som om det var let for Fattigfolk, naar Konen falder fra og man sidder der skinbarlig med Ungerne--nej--tro bare ikke det, siger jeg.--
De blev ved at gaa. Klavs var helt ?r og fortumlet. Faderen gav bare Grynt fra sig og tog lange Skridt; for Konen gik det som K?p i et Hjul:
-Og fint er det--for jeg ser 'et, naar jeg fejer--i Garderoberne--de ta'er 'et ikke saa n?je, de Folk--om de g?r--baade i Silke og Fl?jl er de, og han i Loftet har Fingrene saa beh?ngt med Diamanter, saa man ser ikke, hvad de er gjort af ... om man g?r.
Klaus h?rte til og begreb ingenting. Faderen nikkede og gentog en Gang imellem:
-Ja, naar de bare havde ham--
De gik ind af en lille D?r i et stort, graat Hus. Der var en underlig Luft paa Trappen.
Faderen blev mere klein og senere paa Benene i Trappen, Konen var gesk?ftig og spurgte et Par Karle, som havde travlt og l?b forbi.
-Ja, de er i Garderoben.
Hun lukkede en D?r op, og de kom ind i et stort Rum, hvor der var mange Lys og stor Staahej, Klaus sp?rrede ?jnene op, og han fik Fingrene i Munden: saadan noget--nogle l?b n?gne omkring og sprang op ad hinanden, og én laa paa Gulvet og spr?llede med Benene.
De havde Guld om Livet.
Faderens Arm kom t?vende ned om hans Skulder. De stod fremmed, trykkede ind til hinanden.
Nabomadammen slog ud for en af de n?gne, og tilsidst kom han hen med hende.
Han saá op og ned ad Klaus, talte med Faderen og gav sig til at r?kke og str?kke i Klaus' Arme. Drengen stod forbl?ffet, ind til Faderen, og var lige ved at gr?de.
Den, som spr?llede med Benene, havde faaet en Dreng hen, og han hev ham op i Luften med F?dderne ligesom S?kkene i Trissev?rket paa Dampm?llen.
Den n?gne spurgte ud og f?lte Klaus baade paa Brystet og paa Benene.
En Klokke begyndte at ringe, og alle de n?gne fo'r op og strakte Kroppene. Han, der spurgte, l?b og sagde: Imorgen--hvor vi bor. Henne foran Spejlet gav en Mand ham noget Mel i Ansigtet.
De begyndte at spille en Musik, og de n?gne l?b ud i Gaasegang, den lille, som blev hevet op i Luften, var sidst ...
Og saa h?rte de en St?j og mange, der raabte og klappede ...
-Ja, saa ka' vi gaa, sagde Konen.
De gik hjemad i langsomt Trit, uden at sige meget. Da de havde gaaet l?nge, sagde Faderen og stod lidt stille:
-Ja, naar kun Drengen beholder hele Lemmer, Madam.
Madammen sagde: Det er en ?velse.
Paa det sidste Stykke Vej gik Faderen med Klaus i Haanden.
Da Drengen hjemme havde lagt sig ned under T?ppet og kneb sig ned til de to Br?dre, som sov t?t ind til hinanden, laa han l?nge vaagen, og han saá