Det hvide hus | Page 9

begyndte det, bare han saa "Moderens" Ansigt, at klukke, saa hele den lille Mellemstue skjalv.
Men saa en Dag, det var en M?rkning, sl?bte der sig noget som en tung Byldt ind i Dagligstuen hjemme. Og Byldten--det var ikke andet end T?rkl?der og et stort Sjal og et lille Sjal--kom ikke l?nger end til Stolen ved Bogskabet, men d��r faldt den ned som en tung Dyne falder, og Byldten gr?d og gr?d og gr?d.
Ud fra alle de Kl?der kom Graaden stille og ustanseligt.
Den Byldt var Sognefogdens Kone, og da var hendes S?n d?d ved et Vaadeskud.
Moderen kn?lede ned, og hun s?gte at komme ind til Konen--ind gennem Sjalerne, ind for at tr?ste hende.
Men Byldten bare gr?d og gr?d og sagde:
-Jeg skulde tale med Pastoren.
-Ja, ja, Madam Hansen, ja, ja, Madam Hansen....
-Jeg skulde tale med Pastoren.
Og Byldten kom hen over Gulvet, jamrende saa stille, saa tung som noget, der ikke levede, ind til Pr?sten.
-Hvor hun gr?d, sagde Moderen, hvor hun gr?d--naar man bare havde kunnet faa Sjalerne af hende.
Som om det havde bragt hende den Sorg n?rmere.
... Moderen og den ?ldste Dreng skulde op og se Sognefogdens S?n.
Det var ligesom der ikke h?rtes en Lyd i Huset. Hunden g?ede ikke og Fjerkr?et var lukket inde.
Sognefogden tog imod Moderen og Drengen i D?ren.
Han havde en sort Frakke paa og han sukkede. Tale gjorde han ikke, mens Moderen og Drengen stille gik gennem Stuerne, hvor alle D?rene stod aabne.
I Storstuen stod Kisten.
Der var saadant et gult Lys, som der kommer, naar der er Lagner for Vinduerne.
Sognefogden tog Kl?det v?k fra Ligets Ansigt.
Der laa S?nnen stille.
Hjemme i Borgestuen havde de sagt, at ved Anders Niels var mange Piger kommen galt afsted:
-For han havde saadan en kvindagtig Mund, havde Avlskarlen sagt:
-Som Pigeb?rn ikke stod for.
-Og et Par Ben, de ikke fik ?jnene fra....
Men nu laa han stille. Det var ligesom der slet ikke var noget Udtryk i hans Ansigt--kun Kulde.
Sognefogden gik og mumlede nogle Skriftsteder, han kunde fra sin Konfirmation.
Moderen sa�� l?nge paa Ligets Ansigt. Saa d?kkede hun selv Kl?det til. Det laa saa h?jt over den store og lige N?se.
Sognefogdens Kone havde ikke v?ret inde. Hun gik paa sorte Sokker i sit K?kken.
Da Moderen og Drengen kom ind i den forreste Stue, stod Bordet d?kket. Det var fuldt af Mad.
Konen gik om og b?d.
D?rene stod aabne ind til den tyste Lig-Stue.
Sognefogden spiste sindigt. Stykke efter Stykke. Han maatte spise meget i de S?rgedage.
Talt blev der ikke.
Drengen fik Solb?rrom og stak Glasset ud--for Moderen sa�� det ikke--saa han blev ganske ?r.
De sad l?nge ved Bordet. Sognefogdens Kone havde sat sig ved D?ren. Hun havde ikke m?lt et Ord.
Men da Moderen vilde gaa og kom hen til Konen og vilde sige Farvel, m?rkede hun, at Staklen rystede over det hele Legeme.
Hun sa�� ned i Gulvet, og da hun fors?gte at tale, fik hun n?sten ikke Ordene frem....
-For det var saa meget, blev hun ved at sige ... men hun vilde bede, om Fruen ikke vilde synge lidt ... om hun vilde synge lidt ved Liget.
Moderen svarede ikke.
Hun tog kun stille T?jet af igen, og de gik ind alle fire--gennem Stuen, gennem Mellemstuen, ind i det gule Lys.
Fogden bragte en stor Salmebog.
Men Moderen sang ud i Luften og uden at se paa den d?de S?n:
Naar jeg bet?nker ret den Stund, da jeg skal heden fare, min Sj?l sig fryder mangelund, som Fugl ved Dagen klare. O Dag, saa blid, da al min Strid skal faa en salig Ende: Til Gl?den s?d, i Jesu Sk?d, jeg gaar fra min Elende.
For?ldrene r?rte sig ikke. Moderen ene sang.
Drengen stod og sa�� paa hende. Hun var ganske hvid i Ansigtet.
Den ene Stemme l?d saa s?rt, d��r over en fremmed D?d.
Eja, min Sj?l, v?r frisk og bold. Gl?d dig i Christ, din Herre! Thi D?den, som var Syndens Sold, Dig nu skal Frelse v?re. Straf var den f?r, nu er den D?r til Himlens lyse Rige. Nu er din D?d en S?vn Saa s?d, al Sorg med den maa vige.
Der var stille et ?jeblik.
Saa lagde Konen Kl?det over Ansigtet.
Drengen h?rte ikke Moderen sige saa meget som Farvel.
Sognefogden gik med dem hen over Gaarden. Han lukkede Porten op og lukkede den i.
Moderen og Drengen kom ud paa Vejen. Moderen talte ikke.
-Moder, sagde Drengen, du var hvid i Ansigtet.
-Kom nu, sagde Moderen.
Da de kom hjem, var Moderen tavs og frysende. Ved Aftensbordet blev der n?sten ikke talt.
-Fritz, sagde Moderen pludselig:
-Det Menneske har ikke haft nogen Sj?l.
-Stella.
-Nej.
Moderen tav lidt.
-Han har kun haft Blod ... og nu er det blevet koldt.
Faderen svarede ikke.
Men Moderen sad et ?jeblik:
-Menneskene burde altid blive gamle, f?r de skal d?, sagde hun.
-Stella, saa du taler.
-Jo, det er sandt. For saa har Lidelserne altid givet dem en Slags Sj?l.
Hun tav lidt:
-Ungdommen har kun Blod.
Det var, som var Moderen i et hemmeligt Opr?r:
-Jeg kan ikke glemme det Ansigt, _hvor der intet var--_
Hele ?en m?dte