Den engelske Lods | Page 9

tilskue h?ngt,?og at Frankrig den Udfl?ine,?som med Skr?k Europa fyldte,?flux paany med Jubel hyldte.?--Alle Britter, Torys mest,?som til Frankrig vare dragne,?maatte, forteste som bedst,?Spurve liig fra ?rnens Rede?ved dens egen Hjemkomst jagne,?sig ad alle Kanter sprede:?De i Norden skyndsomst over,?hvor der kortest var, til Dover,?over Rhinen De i Vest,?De i Syd og De i ?st?spr?ngtes Havet viden om?hist og her paa Kryds og tvers;?og Mylord, som i _Hi��re's_?sig opholdt, da Rygtet kom,?at Uhyret nu var l?st,?var ei seen at gaae ombord.
F?rend Aarets f?rste H?st,?L?vetandens Foraarssne,?falden var for Vindens Lee,?gik i Byen alt det Ord,?hvisket Huus fra Huus:?den slemme,?unge Lord skal v?re hjemme??Men saaledes til det gik,?at vi selve _Bonny_ skyldte,?at en Frist vi endnu fik?f?r den Skurk sin Plan opfyldte.
Sommer, H?st og Vinter gleden?var saa uforstyrret stille,?som i Timeglasset ned?Sandkorn efter Sandkorn trille,?roligt, i saa dyb en Fred,?som om alt for Evigheden?Tidens Puls var reguleret?af de fromme Slag af Klokken,?der i Krogen var placeret,?og som Takten slog til Rokken,?Mary var saa flittig ved.?Men da atter Vedbendstokken,?som var langsmed V?ggen dragen,?friske Gr?nt paany udspr?ngte,?saa den over D?ren h?ngte?som et lysegr?nt Gardin,?fik den Gamle, som han t?nkte,?at bestille hele Dagen?Time ud og Time ind,?med at vugge for en Liden,?kommen til i Pintsetiden.
T?nker da med hvilken Fryd,?med hvad liflig Hjertebanken,?saa jeg h?rte selv dens Lyd,?med hvad Uro s?d i Tanken,?med hvad Slag i Pulsens B?lge,?jeg hver Aften, som geleidet?af usynligt, vinget F?lge,?der mig skyndte stedse frem,?ilte ifra V?rftet hjem,?hvor jeg dagligen arbeided!?T?nk det ?iekast, hvormed?jeg i D?ren overmaalte?hele min Lyksalighed!?T?nk hvor langt og lyst det straalte,?for i samme ?ieblik?Alt at sluge, Alt at fatte,?alle mine Hjerteskatte:?Hende, som mig f?rst im?de?med udbredte Arme gik,?Oldingen, hvis Vink bet?de,?naar med Fingeren han tyssed,?at den Lille sov, han vyssed,?f?rst og sidst min Francis saa,?Englen, som i Vuggen laae!?Men en Kvel--just Himlen l?ste?sine Str?mme; ned de ?ste,?som naar v?ldig Bradsj? bryder?indigjennem aabne Luge,?saa i Rummet Alting flyder;?Skyerne sig s?nkte lavt,?som om Alt de vilde knuge,?kv?le Alt i deres vaade?Tepper, Alting som begravt,?saa at Parkens h?je Tr?er,?syntes langtfra som en Flaade?fuld af seilbed?kte R?er...?Denne Kvel, skj?ndt neppe Aaret?ind i Junius var baaret,?var af Regn og Skodd saa m?rk,?som en Aften vel kan t?nkes?i November, Tidens ?rk,?hvormed H?st til Vinter l?nkes,?Maaneden da Satan f?dtes?og da Paradiset ?dtes...?Denne Kvel til vanlig Tid?gik jeg hjem fra Dagens Slid;?langsad Stranden jeg mig skyndte?--endnu kunde Dag jeg see;?men da Stranden var forladt,?og da Parkens Tr?er begyndte?som en Art af en Allee,?blev det m?rkt som Midjenat,?som at see ind i min Hat,?og saa stille, at jeg h?rte?hvert et Regndryp, som sig r?rte?faldende fra Blad til Blad.?Men om Vejen, om den gamle,?spurgte jeg ei M?rket ad?ved mig langsomt frem at famle.?Raskt jeg gik, og snart jeg Glimtet?alt af Lys derhjemme skimted,?da medeet en Baadsmandspibe?t?t forbi mit ?re hveen.?At som en Staty af Steen?flux jeg standsed, at jeg lytted,?Foden flux tilbageflytted,?Gentlemen, I nok begribe.?Men saa tyst paany var alt,?at hver enkelt moden Draabe,?som i L?nnebladets Kaabe?ovenover mig nedfaldt,?n?sten som en Klokke klang?i den hvalte m?rke Gang.?Da medeet f?r Foden kunde?atter h?ve sig til Skridt,?mens jeg standsed for at grunde?paa en Mistro endnu lidt.?Da medeet--jeg h?rte kun?L?vet rasle ved min Side--?f?r Sekundens Dryp fik glide?i Forgangenhedens Mund?og den n?ste atter kunde?fuld og modnende sig runde..?da medeet, f?r Tankens Gnist?kunde lysne selvbevidst,?var jeg pludselig af trende?M?nd, som sprungne frem af Grunden,?greben, kastet overende,?kneblet, bagtil l?nkebunden;?og f?r en Minut fl?d v?k?var jeg, klodset som en S?k,?paa den ene Kjeltring l?sset,?samt foruden mange Ord?bragt i en Chalup ombord,?som laae skjult der bagom N?sset.?Fluxen blev der halet ud,?til en stor Orlogger hastet,?som just havde Anker kastet?samme Kvel paa Byens Havn.?Uden meget Hovedbrud,?skj?ndt nok Tanke Tanke jagte,?under Toften jeg opdagte,?at den frie Britte presset?bleven var i Kongens Navn.
N?ste Morgen den Fregat?havde Kours til Plymouth sat.?Der laae Ordres, saa befundne,?at Fregatten skulde, inden?visse Uger vare svundne,?naae de ?er under Vinden.
Vi et D?gn tilende rendte,?og saasnart man agter saae?Scilly-?erne saa smaae,?at man neppe nok dem kjendte?fra en Vildandsv?rm, der sov,?medens friskt vi skummed v?k,?ud Kanalen, ud mod Vesten,?fik jeg fra Kaptainen Lov?til at slippe af Arresten?under Skibets andet D?k.
Men min Smerte og min Vrede,?bleven rasende dernede,?rented ind deroppe blot?liden Tr?st, men mere Spot.?Paa et tvundet Toug man pegte,?som paa Storemasten legte.??Lidt af den, om meer du st?nner,?og paany saa i Kaschot!??Unge Midshipm?nd, selv S?nner,?trak paa Skuldren kun til Svar?ad min Tale om min Fa'r.?N?vnte jeg mit Barn, min Viv,?saae de op i Masten bare,?sagde: ?Kulingen er stiv,??pegte, uden meer at svare,?paa i Nord en liden Prik.?Det var _Landsend_, som forgik.
Forud kun naturligviis,?blandt Matroser og de Unge,?turde jeg med sluppen Tunge?give Klagerne til Priis.?Men fra Skandsen var alt Chefen?paa min St?i opm?rksom bleven.??Manne hid! Hvad? Fl?ber han??Nu, for tusinde Ulykker!?Skoen, som saa haardt ham trykker,?her ombord med Kat man sm?rer.?Han har tjent som Orlogsmand,?v?ret fangen, som jeg h?rer??Slige Sj?folk Engelland?just beh?ver altsombedst?snart i ?st og snart i Vest.?Og saa meget kan jeg sige:?hvert af mine M?rker