Catilina | Page 2

de levende, dav?rende student, senere sagf?rer, Ole C. Schulerud, rejste til Kristiania med afskriften. Jeg husker endnu et af hans breve, hvori han melder mig at nu var "Catilina" indleveret til teatret; at det snart vilde komme til opf?relse, derom kunde der naturligvis ikke v?re nogen tvil, s?som direktionen bestod af meget sk?nsomme m?nd; og liges? lidt kunde det betviles at byens samtlige boghandlere med gl?de vilde betale et kl?kkeligt honorar for f?rste oplag; hvad det kom an p?, mente han, var kun at udfinde den, der vilde g?re det h?jeste bud.
Efter en lang og sp?ndende ventetid begyndte imidlertid nogle vanskeligheder at vise sig. Fra teaterdirektionen erholdt min ven stykket tilbagesendt med et s?rdeles h?fligt men liges? bestemt afslag. Han gik nu med manuskriptet fra boghandler til boghandler; men alle som én udtalte sig i samme retning som teaterdirektionen. Den h?jstbydende forlangte s? og s? meget for at trykke stykket uden honorar.
Alt dette nedslog dog langtfra ikke min vens tro p? sejren. Han tilskrev mig tvertimod, at det just var bedst s?ledes; jeg skulde selv optr?de som forl?gger af mit drama; med de forn?dne penge vilde han forstr?kke mig; udbyttet skulde vi dele, imod at han bes?rgede alt forretningsm?ssigt ved sagen--undtagen korrekturl?sning, hvilken han ans? for overfl?dig, da man havde et s? smukt og tydeligt manuskript at trykke efter. I et senere brev ytrede han, at han med disse lovende fremtidsudsigter for ?je t?nkte p? at opgive sine studeringer for helt og holdent at kunne hellige sig til udgivelsen af mine v?rker; to eller tre skuespil om ?ret, mente han at jeg med lethed m?tte kunne skrive, og if?lge en anstillet sandsynlighedsberegning havde han udfundet at vi for overskuddet m?tte om ikke lang tid kunne foretage den mellem os oftere aftalte eller omtalte rejse gennem Europa og Orienten.
Min rejse indskr?nkede sig imidlertid forel?big til Kristiania. Der indtraf jeg i begyndelsen af v?ren 1850 og kort i forvejen var "Catilina" kommen tilsyne i boghandelen. Stykket vakte opsigt og interesse i studenterverdenen; men kritiken dv?lede n?rmest ved de fejlfulde vers og fandt for ?vrigt bogen umoden. En mere anerkendende dom udtaltes kun fra et enkelt hold; men denne udtalelse kom fra en mand, hvis anerkendelse altid har v?ret mig k?r og v?gtfuld, og hvem jeg herigennem bringer min fornyede tak. Solgt blev der nok ikke ret meget af det lille oplag; min ven havde en del af eksemplarerne i sit v?rge, og jeg erindrer at en aften, da vor huslige f?llesforfatning syntes at opt?rne uoverstigelige vanskeligheder for os, blev denne bunke trykte sager gjort til makulatur og lykkelig afh?ndet til en h?ker. I de n?rmest p?f?lgende dage manglede vi ingen af livets f?rste forn?denheder.--
Under mit ophold i hjemmet i afvigte sommer, og navnlig efter min tilbagekomst hertil, tr?dte de skiftende billeder fra mit forfatterliv klarere og skarpere frem for mig end nogensinde f?r. Blandt andet tog jeg ogs? "Catilina" for mig. Bogens indhold i det enkelte havde jeg n?sten glemt; men ved p?ny at genneml?se den fandt jeg at den dog rummede en hel del, som jeg endnu kunde vedkende mig, navnlig hvis man ser hen til at den er mit begynderarbejde. Mangt og meget, hvorom min senere digtning har drejet sig,--modsigelsen mellem evne og higen, mellem vilje og mulighed, menneskehedens og individets tragedie og komedie p? engang,--kommer allerede her frem i t?gede antydninger, og jeg fattede derfor det fors?t, som et slags jubil?umsskrift at foranstalte en ny udgave,--et fors?t, hvortil min forl?gger med sedvanlig redebonhed gav sin billigelse.
Men det gik naturligvis ikke an uden videre at genoptrykke den gamle originaludgave; thi denne er, som foran p?peget, intet andet end et aftryk af mit uf?rdige og urettede koncept eller af det aller f?rste r? udkast. Ved genneml?sningen mindedes jeg tydelig, hvad der oprindelig havde foresv?vet mig, og jeg s? tillige at formen s? godt som intetsteds afgav et fyldestg?rende udtryk for, hvad jeg havde villet.
Jeg besluttede derfor at gennemarbejde denne min ungdomsdigtning, s?ledes, som jeg tror at jeg allerede dengang vilde kunne have gjort det, s?fremt tiden havde st?et til min r?dighed og omst?ndighederne havde v?ret mig gunstigere. Ved ideerne, forestillingerne og det heles udviklingsgang har jeg derimod ikke r?rt. Bogen er forbleven den oprindelige, kun at den nu fremtr?der i en fuldf?rt skikkelse.
Med foranst?ende for ?je, beder jeg, at den m? blive modtagen af mine venner i Skandinavien og andetsteds; jeg beder at de vil modtage den som en hilsen fra mig ved afslutningen af et tidsrum, der for mig har v?ret vekselfuldt og rigt p? mods?tninger. Meget af hvad jeg for femogtyve ?r siden dr?mte, er bleven virkeliggjort, om end ikke p? den m?de eller s? snart, som jeg da h?bede. Dog tror jeg nu at det var bedst for mig s?ledes; jeg ?nsker ikke at noget af det mellemliggende skulde have v?ret upr?vet, og ser jeg tilbage p? det