Catilina

Catilina

The Project Gutenberg EBook of Catilina, by Henrik Ibsen This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Catilina
Author: Henrik Ibsen
Release Date: September 6, 2005 [EBook #16665]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK CATILINA ***

Produced by Louise Hope, Jim Wiborg, David Starner and the Online Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net

[Illustration: HENRIK IBSEN i tredive?rsalderen]
Henrik Ibsen
SAMLEDE V?RKER
Mindeudgave
F?rste Bind

Kristiania og K?benhavn Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Centraltrykkeriet KRISTIANIA 1908
* * * * *
CATILINA
(1850)
* * * * *
Forord til Anden Udgave.
Dramaet "Catilina", det arbejde, hvormed jeg betr?dte forfatter-banen, er skrevet i Vinteren 1848-49, alts? i mit enogtyvende ?r.
Jeg befandt mig dengang i Grimstad, henvist til ved egne kr?fter at erhverve det forn?dne til livsophold og til undervisning for at kunne g? op til student-eksamen. Tiden var st?rkt bev?get. Februar-revolutionen, opstandene i Ungarn og andetsteds, den slesvigske krig,--alt dette greb m?gtigt og modnende ind i min udvikling, hvor uf?rdig den end l?nge bagefter vedblev at v?re. Jeg skrev rungende opmuntringsdigte til Magyarerne om, til fromme for friheden og menneskeheden, at holde ud i den retf?rdige kamp mod "tyrannerne"; jeg skrev en lang r?kke sonetter til kong Oskar, n?rmest, s?vidt jeg husker, indeholdende en opfordring om at s?tte alle sm?lige hensyn tilside og ufort?vet, i spidsen for sin h?r, at rykke; br?drene til hj?lp p? Slesvigs yderste gr?nser. Da jeg nu for tiden, i mods?tning til dengang, betviler at mine vingede opr?b vilde i nogen v?sentlig grad have gavnet Magyarernes eller Skandinavernes sag, s? ans��r jeg det for heldigt at de forblev indenfor manuskriptets halvprivate omr?de. Afholde mig kunde jeg dog ikke fra ved mere l?ftede anledninger at udtale mig i en med mine digtninger overensstemmende passioneret retning, hvilket imidlertid ikke,--hverken fra venner eller ikke-venner,--indbragte mig andet end det tvilsomme udbytte, af de f?rste at hilses som anlagt for det ufrivillig morsomme, medens andre fandt det i h?jeste m?de p?faldende at et ungt menneske i min underordnede stilling kunde give sig af med at dr?fte ting, som end ikke de selv dristede sig til at have nogen mening om. Jeg skylder sandheden at tilf?je at min optr?den, i forskellige forholde, heller ikke berettigede til synderligt h?b om at samfundet i mig turde p?regne nogen tilv?kst af borgerlige dyder, ligesom jeg ogs? ved epigrammer og karrikaturtegninger lagde mig ud med flere, der havde fortjent det bedre af mig, og hvis venskab jeg i grunden satte pris p?. Overhovedet,--medens en stor tid stormede udenfor, befandt jeg mig p? krigsfod med det lille samfund, hvor jeg sad indeklemt af livsvilk?r og omst?ndigheder.
S?ledes var stillingen, da jeg under forberedelserne til eksamen gennemgik Sallusts "Catilina" samt Ciceros taler imod sidstn?vnte. Jeg slugte disse skrifter, og nogle m?neder efter var mit drama f?rdigt. Som man af min bog vil se, delte jeg ikke dengang de to gamle romerske skribenters opfatning af Catilinas karakter og handlem?de, og jeg er endnu tilb?jelig til at tro at der dog m? have v?ret adskilligt stort eller betydeligt ved en mand, med hvem majoriteternes ufortr?dne sagf?rer Cicero ikke fandt det hensigtsm?ssigt at give sig ikast, forinden tingene havde taget en s?dan vending, at der ikke l?ngere var nogen fare forbunden med angrebet. Erindres b?r det ogs?, at der gives f? historiske personer, hvis efterm?le har v?ret mere udelukkende i modstandernes vold, end Catilinas.
Mit drama blev skrevet i nattetimerne. Fra min gode og skikkelige men af sin bedrift helt og holdent optagne principal m?tte jeg s? godt som stj?le mig fritimer til at studere, og fra disse stj?lne studietimer stjal jeg igen ?jeblikke til at digte. Der blev s?ledes ikke synderlig andet end natten at ty til. Jeg tror, at dette er den ubevidste ?rsag til at n?sten hele stykkets handling foreg?r ved nattetid.
En for omgivelserne s? uforst?elig kendsgerning, som den, at jeg befattede mig med at skrive skuespil, m?tte naturligvis holdes hemmelig; men ganske uden medvidere kan en ty ve?rig digler ikke godt forblive, og jeg betroede derfor to j?vnaldrende venner, hvad der i stilhed besk?ftigede mig.
Vi tre knyttede store forventninger til "Catilina" da det var bleven f?rdigt. F?rst og fremst skulde det nu renskrives for, under et opdigtet forfatternavn, at indleveres til teatret i Kristiania, og derhos skulde det offentligg?res gennem trykken. Den ene af mine troende og trofaste p?tog sig at levere en smuk og tydelig kopi af mit r? urettede udkast, et hverv, hvilket han udf?rte til den grad samvittighedsfuldt, at han end ikke glemte en eneste af de utallige tankestreger, som jeg i produktionens hede havde anbragt overalt, hvor det rette udtryk ikke i ?jeblikket vilde falde mig ind. Den anden af mine venner, hvis navn jeg her n?vner, da han ikke mere er blandt