An Essay Toward a History of Shakespeare in Norway | Page 2

We shall render, along with the oration, the interjected remarks of the crowd, inasmuch as they too are evidences of Shakespeare's understanding of the human soul and his realization of the manner in which the oration gradually brought about the purpose toward which he aimed:"
[1. It has been thought best to give such citations for the most part in translation.]
Antonius: Venner, Medborgere, giver mig Geh?r, jeg kommer for at jorde C?sars Legeme, ikke for at rose ham. Det Onde man gj?r lever endnu efter os; det Gode begraves ofte tilligemed vore Been. Saa V?re det ogsaa med C?sar. Den ?dle Brutus har sagt Eder, C?sar var herskesyg. Var han det saa var det en sv?r Forseelse: og C?sar har ogsaa dyrt maattet b?de derfor. Efter Brutus og de ?vriges Tilladelse--og Brutus er en hederlig Mand, og det er de alle, lutter hederlige M?nd, kommer jeg hid for at holde C?sars Ligtale. Han var min Ven, trofast og oprigtig mod mig! dog, Brutus siger, han var herskesyg, og Brutus er en hederlig Mand. Han har bragt mange Fanger med til Rom, hvis L?sepenge formerede de offentlige Skatter; synes Eder det herskesygt af C?sar--naar de Arme skreeg, saa gr?d C?sar--Herskesyge maate dog vel v?ves af st?rkere Stof.--Dog Brutus siger han var herskesyg; og Brutus er en hederlig Mand. I have alle seet at jeg paa Pans Fest tre Gange tilb?d ham en kongelig Krone, og at han tre Gange afslog den. Var det herskesygt?--Dog Brutus siger han var herskesyg, og i Sandhed, han er en hederlig Mand. Jeg taler ikke for at gjendrive det, som Brutus har sagt; men jeg staar her, for at sige hvad jeg veed. I alle elskede ham engang, uden Aarsag; hvad for en Aarsag afholder Eder fra at s?rge over ham? O! Fornuft! Du er flyed hen til de um?lende B?ster, og Menneskene have tabt deres Forstand. Haver Taalmodighed med mig; mit Hjerte er hist i Kisten hos C?sar, og jeg maa holde inde til det kommer tilbage til mig.
Den F?rste af Folket: Mig synes der er megen Fornuft i hans Tale.
Den Anden af Folket: Naar du ret overveier Sagen, saa er C?sar skeet stor Uret.
Den Tredje: Mener I det, godt Folk? Jeg frygter der vil komme slemmere i hans Sted.
Den Fjerde: Har I lagt M?rke til hvad han sagde? Han vilde ikke modtage Kronen, det er altsaa vist at han ikke var herskesyg.
Den F?rste: Hvis saa er, vil det komme visse Folk dyrt at staae.
Den Anden: Den fromme Mand! Hans ?ien er blodr?de af Graad.
Den Tredje: Der er ingen fortr?ffeligere Mand i Rom end Antonius.
Den Fjerde: Giver Agt, han begynder igjen at tale.
Antonius: Endnu i Gaar havde et Ord af C?sar gj?ldt imod hele Verden, nu ligger han der, endog den Usleste n?gter ham Agtelse. O, I Folk! var jeg sindet, at ophidse Eders Gemytter til Raserie og Opr?r, saa skulde jeg skade Brutus og Kassius, hvilke, som I alle veed, ere hederlige M?nd. Men jeg vil intet Ondt gj?re dem: hellere vil jeg gj?re den D?de, mig selv, og Eder Uret, end at jeg skulde volde slige hederlige M?nd Fortr?d. Men her er et Pergament med C?sars Segl: jeg fandt det i hans Kammer; det er hans sidste Villie. Lad Folket blot h?re hans Testament, som jeg, tilgiv mig det, ikke t?nker at opl?se, da skulde de alle gaa hen og kysse den d?de C?sars Saar; og dyppe deres Kl?der i hans hellige Blod; skulde bede om et Haar af ham til Erindring, og paa deres D?dsdag i deres sidste Villie t?nke paa dette Haar, og testamentere deres Efterkommere det som en rig Arvedel.
Den Fjerde: Vi ville h?re Testamentet! L?s det, Marcus Antonius.
Antonius: Haver Taalmodighed, mine Venner: jeg t?r ikke forel?se det; deter ikke raadeligt, at I erfare hvor kj?r C?sar havde Eder. I ere ikke Tr?e, I ere ikke Stene, I ere Mennesker; og da I ere Mennesker saa skulde Testamentet, om I h?rte det, s?tte Eder i Flamme, det skulde gj?re Eder rasende. Det er godt at I ikke vide, at I ere hans Arvinger; thi vidste I det, O, hvad vilde der da blive af?
Den fjerde: L?s Testamentet; vi ville h?re det, Antonius! Du maae l?se Testamentet for os, C?sars Testament!
Antonius: Ville i v?re rolige? Ville I bie lidt? Jeg er gaaen for vidt at jeg har sagt Eder noget derom--jeg frygter jeg forn?rmer de hederlige M?nd, som have myrdet C?sar--jeg befrygter det.
Den Fjerde: De vare Forr?dere!--ha, hederlige M?nd!
The translation continues to the point where the plebeians, roused to fury by the cunning appeal of Antony, rush out with the cries:[2]
2. Pleb: Go fetch fire!
3. Pleb: Plucke down Benches!
2. Pleb: Plucke down Formes, Windowes, anything.
[2. Julius Caesar. III, 2. 268-70. Variorum Edition Furness. Phila. 1913.]
But we have not space for a more extended quotation, and the passage given is sufficiently representative.
The faults