Ambrosius | Page 4

altid blive Degn, om I synger saa vel, som I taler flydende.
Ambrosius. Jeg tager Fr?kenen paa Ordet og siger Tak som byder.
Abigael. Naa saaledes var det just ikke meent. Men det er det samme; skikker I Jer vel, skal jeg rekommandere Jer, naar der bliver et Degnekald ledigt paa Godset--et, som ikke er for lidet, for I skal vel og giftes og s?tte Bo, kan jeg t?nke. I kan jo ved Leilighed lade mig h?re, hvordan Eders R?st klinger. Hvad var det for en Vise, I sang f?r, da I kom gaaende?
Ambrosius. Giftes? Jo vist, det har gode Veie! F?rst skulde jeg da have mig en F?stem?, og det kan falde vanskeligt nok, naadige Fr?ken, for jeg er meer genegen til Venskab end til Kj?rlighed, troer jeg. Eller ogsaa har jeg ikke fundet den Rette endnu--Vorherre raader for det, som for alt Andet! Men Kj?rlighed maa der til. Det er bedre at gaae fri paa bar Mark, end at v?re bunden til en Tornebusk.
Bodil. Der kan Fr?kenen h?re; der er Andre, der t?nker om Elskov og Giftermaal ligesom jeg.
Abigael. Ei, gak til Bloksbjerg med din Elskov! Var den saa stor en Lykke, vilde fornemme Folk vel skatte den saa godt som I og gifte sig derefter.
Ambrosius. Siig ikke det, naadige Fr?ken! Fornemme Folk har saa meget Andet at t?nke paa. Enhver af dem har maaskee saa travlt med at elske sig selv, at der ikke bliver Tid til at elske nogen Anden.
Abigael. Troer I? Der er ellers Ingen, som har forlangt at faae Jer Mening at vide. I skulde hellere svare paa det, jeg spurgte Jer om.
Ambrosius. Jeg beder underdanig om Forladelse, men jeg kommer sandelig ikke i Hu....
Abigael. Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I f?r kom gaaende?
Ambrosius. Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som faldt ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med det samme. Jeg skulde n?sten troe, det var Tilf?ldet f?r, for jeg mindes, der fl?i en L?rke op ved Siden af mig, da jeg skraaede over Engen, og saa t?nkte jeg ved mig selv: hvem der saadan kunde synge sig h?iere og h?iere op imod Himlen! Og saa sang jeg Noget, jeg veed ikke hvad; men muntert har det v?ret, for det var L?rken, jeg sang omkap med.--Men lyster Fr?kenen at h?re en anden Vise, saa staaer jeg til Befaling. Instrumenterne er i Orden, det ene har jeg i Halsen og det andet paa Ryggen.
Abigael. Aa ja, I kan jo synge mig Noget for, saa skj?nner jeg med det samme, om I kan gj?re Fyldest i en Kirke.
Ambrosius. Det t?nker jeg vel; jeg har da sunget for meer end eengang, baade i Trinitatis og andre Steder, og jeg kan ogsaa spille paa Orgel, om det beh?ves--men det Instrument f?rer jeg ikke med mig. Ja, saa skal det vel sagtens v?re en Psalme?
Abigael. Aa nei, I kan jo synge en af de Viser, I selv har digtet. Men ingen Elskovsarier eller Sligt--det kjeder mig.
Ambrosius. Mig ogsaa, naadige Fr?ken! saa det kan vi lettelig enes om. Nei, nu skal jeg synge Jer en Vise, jeg digtede ved Foraarstid i mit Hjertes Gl?de, dengang Varmen kom i Veiret og Skoven begyndte at gr?nnes. Giv nu Agt! #(Han tager Luthen frem, pr?luderer et ?ieblik og synger derpaa, til en munter Melodi, f?lgende Strofer:)#
"Den kjedsom Vinter gik sin Gang, Den Dag saa kort, den Nat saa lang Forandrer sig Saa lempelig; Den barske Vind, den m?rke Sky Maa flye, Man frygter ei, at Sne og Slud Skal m?de dem, som vil gaa ud; Thi lad os gaae At skue paa, Hvor smukt Naturen sig beteer og leer."
"Ak see, hvor pyntet Solen gaaer Med lange Straaler i sit Haar; Den varme Krands Er rette Kands For alle Ting, som nu maa grye Paa ny. See Fuglene i Flokketal I Luftens vide Sommersal; Her flyver en Jo med sin Green, En anden sanker Haar og Straa Saa smaa."
"Ak see et meget yndigt Syn Paa Skovens gr?nne ?ienbryn! Den h?ie Top Skal kl?des op, Og Vaaren pynter B?gen ud Til Brud. Hist vogter Hyrden Kv?g og Korn; Et Hundebj?l, en Lyd af Horn Er alt hans Spil; Men h?r blot til, Hvor smukt den Skov ham svare maa. Derpaa."
"Ak, see, hvor speileklar og glat Den S? dog er i Lave sat...."
#(Sangen afbrydes af den f?lgende Replik.)#

TREDIE SCENE.
_De Forrige. Baronen._
Baronen #(kommer hurtig ind fra H?ire, kl?dt i Reisedragt. Ambrosius og Bodil tr?kke sig under den f?rste Replik noget tilbage).#
Hvad Dj?vlen er dette for en Kvinkeleren? Jeg troer sandf?rdig, du holder Concert og Assemblée her i Haven, i Stedet for at tage imod de Gj?ster, som komme til Gaarde. Der kommer jeg kj?rende med Geheimeraadinden og hendes S?n op for Hovedtrappen, og saa er der ingen Andre tilstede end en Tjener og en Fadeburspige!
Abigael.