Ambrosius

偔Ambrosius

The Project Gutenberg EBook of Ambrosius, by Chris K.F. Molbech This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Ambrosius
Author: Chris K.F. Molbech
Release Date: October 6, 2004 [EBook #13599]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK AMBROSIUS ***

Produced by Miranda van de Heijning and the Online Distributed Proofreading Team.

AMBROSIUS.
SKUESPIL I FIRE AKTER
AF
CHR. K. F. MOLBECH.

NIENDE OPLAG.
KJ?BENHAVN.
1893

#PERSONERNE.#
#Baronen.#
#Abigael#, hans Datter.
#Bodil#, hendes Kammerpige.
#Geheimeraadinden#.
#Junker Claus#, hendes S?n.
#Ambrosius Stub#, Student.
#Hans Lauritsen#, Candidat i Theologien.
#J?rgen#, Kammertjener.
#Magister S?ren#, Sognepr?st.
#Peder Rasmussen#, Degn.
#Niels Bruus#, Ridefoged.
#v. Reinsberg#, Captain.
#Gj?ster#.
Handlingen foregaaer paa en Herregaard i Fyen i Aaret #1731#.

F?RSTE AKT.

* * * * *
#Have, med Tr?er og Buske paa begge Sider. Til Venstre i Forgrunden et gammelt Egetr? med en B?nk foran. I Baggrunden et lavt Gj?rde, over hvilket der er Udsigt til Skove, Marker og en Landsbykirke i de Fjerne. Hiinsides Gj?rdet l?ber en Vei, som f?rer langsmed Haven op til Herregaarden. Solklar Formiddagsbelysning.#
* * * * *

F?RSTE SCENE.
#Abigael og Bodil (komme ind fra H?ire).#
_Abigael._ Det er ikke Umagen v?rd at gaae l?nger, Bodil! Herfra kan vi see, naar Vognen dreier om Skoven, saa er det tidsnok at vende om. Solen br?nder st?rkt, omendskj?ndt det er tidligt paa Dagen; vi faaer ventelig Regn inden Aften.
_Bodil._ Troer Fr?kenen det?
_Abigael._ Jeg kan kjende paa mig, at der er Torden i Luften. Saa har jeg altid en synderlig Uro i Blodet, som om Noget var ventende, jeg veed ikke hvad.
_Bodil._ Det er der da endelig ogsaa, siden I venter Eders F?stemand hid i Formiddag.
_Abigael._ Jo pyt! Det skulde vel anf?gte mig stort, enten Hr. Kammerjunkeren kommer eller gaaer.
_Bodil._ Men Fr?ken, han er jo dog Eders Brudgom! Og blev det ikke med Jer Faders Minde bestemt, at Jaordet skulde holdes nu i H?st, naar Kammerjunkeren og hans Fru Moder kom hid fra Kj?benhavn?
_Abigael_, Min Brudgom--ja, man siger jo saa. Jeg mindes ellers ikke saa n?ie, hvad jeg svarede ham den Stund, han beilede til mig, for det er saa l?nge siden.
Bodil. Saa l?nge siden?
Abigael. Ja, eftersom jeg endnu var kl?dt i L?iert og Hue og laa paa min salig Moders Skj?d, da Hr. Claus gjorde mig sin Opvartning f?rste Gang. Jeg blev jo d?bt og trolovet paa samme Dag, saa det er da en Slump Aar siden.
Bodil. Det er vel Fr?kenens Sp?g? Jeg veed nok, I blev trolovet paa Vuggen, men siden har I jo....
Abigael. Har jeg ikke svaret ham Ja dengang--siden har jeg visselig ikke gjort det. Thi vel har han sagt mig mange Slags Artigheder, men beilet til mig--hos mig selv--det har han egentlig ikke. Den Ting har min Fader og hans Moder ventelig afgjort imellem sig.
Bodil. Uden at sp?rge Jer ad! Men, i Herrens Navn, hvad har I da bestilt al den Tid, I var sammen med ham her paa Gaarden ifjor?
Abigael. Jeg? Jeg har dandset med ham, og redet med ham, og h?rt paa ham--og leet ad ham, for, mellem os sagt, han er ikke meget kl?gtig; men han rider godt og danser udm?rket.
Bodil. Og det er Alt? Men elsker I ham da ikke?
Abigael. Elsker ham?... See, der springer en Hare over Marken! Havde jeg nu min B?sse, saa var Morten v?k! Saa, nu slap han ind bag en Gr?ftevold.... Om jeg elsker ham? Aa, du er et Barn, Bodil! Troer du, man sukker og lamenterer for hinanden i min Stand ligesom i din? Naar du og din Student engang kommer sammen i et lidet Pr?ste-eller Degnekald, hvad det bliver, saa faaer I vel tage Kj?rligheden til Hj?lp, for at b?de paa den magre Indkomst; men er man adelig f?dt og har Midler nok, saa gives der bedre Tidkort end at n?bbes og kurre. Naa, see nu ikke saa ulykkelig ud--det bliver nok et Pr?stekald.
Bodil. Tro ikke, at jeg gj?r mig Bekymring derover. Jeg er jo selv en Degnedatter og veed, at jeg har havt et lykkeligt Hjem, endda mine For?ldres Kaar var kun ringe. Og jeg veed ogsaa, at min F?stemand Hans Lauritsen t?nker som jeg og vil v?re tilfreds, blot Vorherre under os det daglige Br?d. Men det gj?r mig ondt, at Fr?kenen taler saa ringeagtende om det, som jeg selv skatter for den h?ieste Lykke. Thi det veed jeg, at hverken Gods eller Guld eller adeligt Navn kunde erstatte mig min Kj?rlighed, om den blev tagen ud af mit Hjerte.
Abigael. Du er en god Pige, Bodil; men hvad der gj?lder for dig og dine Lige, gj?lder nu engang ikke for mig og mine Lige. "?rnen sidder paa h?ien Hald, og Linden den stander i dyben Dal", hedder det i den gamle Vise. Der er Urter, som trives bedst i mager Jord, og til dem maa vel Kj?rligheden h?re. Hos mig